14. juli 2010

Vores bekymringer omkring vand i lejligheden viste sig at holde stik. I nattens løb kom den ventede tyfon, og selvfølgelig med en vindretning lige ind mod vores vinduer. Og denne gang kom der vand ind. Vi måtte flytte alt vores tøj og andre ting væk fra den ene side af lejligheden og i gang med at finde baljer, håndklæder og andet som kunne holde lidt på vandet. Det var ikke helt let, da strømmen også var gået og vi havde kun lyset fra den ene mobiltelefon at gøre godt med, den anden havde vi nemlig ikke fået ladet op. Da vi havde dækket det værste af fik vi banket de andre op i den anden lejlighed og flyttet ungerne der ind så de kunne sove der inde. Utroligt nok har de ikke opdaget hvad der er sket omkring dem. Da der faldt lidt ro over det hele og vi synes vi havde gjort hvad vi kunne, gik vi også ind til ungerne og Lilli fik sovet lidt videre. Flemming kunne selvfølgelig ikke sove mere. Det er bare typisk. I stedet fik han så klaret et lille hængeparti med en rejsedagbog vi ikke helt havde fået skrevet de sidste to dage.

Da det begyndte at blive lyst var vinden og regnen stilnet af og vi kunne betragte skaderne lidt fra oven. Hold da op der ser ud. De store billboards der hang rundt omkring er blæst væk, træerne ligger kastet rundt over det hele og den lejer der er lavet til håndværkerne på byggepladsen ved siden af vores bygning er lagt i ruiner. Willie blev noget bekymret for familien, da ikke alle deres huse er lige solide, og da vi i første omgang ikke kunne komme i kontakt med dem var han klar til at køre der ud. Nede ved bilen fandt han så ud af at der ikke var mere strøm på bilen, så nu var han helt i panik. Heldigvis lykkedes det at få kontakt med dem alle steder, og de havde det alle fint. Der var ikke sket de store skader, så vi kunne godt lidt få lov at spise morgenmad inden vi skulle ned og skubbe bilen i gang.

Efter morgenmad og bil skubberiet, ville vi alle en tur over i Festival Mall. Pigerne skulle sammen i spa og have ordnet diverse, med fædrene måtte tage sig af deres respektive børn. Willie kørte ud for at se til familien. Det var en lidt kaotisk tur i Festival. De havde det meste af formiddagen stadig ikke fået alt deres strøm tilbage, så flere butikker var lukkede. Flemming var lige inde for at se på et par sko, og blev vist rundt i butikken med lyset fra en mobiltelefon. Desværre skulle han bruge lidt tid til at tænke, og ekspedienten mente ikke hun ville holde åben mere den dag, når der nu ikke var noget lys. Desværre for hende kom strømmen tilbage 20 minutter efter nu lukkede. Det betyder så også at Flemming må tilbage til Festival i morgen inden afrejsen, for lige at tage en sidste beslutning omkring hvilket par sko det skal være. Det er ikke let at shoppe.

Da pigerne var færdige med deres respektive behandlinger fik vi to gamle lidt tid for os selv. Willie og Annie tog ungerne med på tur, og vi gik i biffen en sidste gang. Til 20 kr. er det med at få set nogle film. Denne gang var det så Lillis ønske om at se Eclipse der skulle opfyldes. Inden filmen nåede Flemming at komme en tur til frisøren. Ca. 16 kr. for en herreklip med efterfølgende skulder- og rygmassage. Det er vist ikke det der sprænger budgettet. Det er nok heller ikke Lillis fodbehandling og retning af bryn, til en pris på ca. 36 kr. Efter filmen tog vi tilbage til lejligheden for lige at få pakket de sidste ting, som vi ikke nåede i morges i forvirringen.

Aftenen blev brugt på en sidste middag med den del af familien vi har haft mest med at gøre her nede. Vi tog en tur på Leslie’s som ligger i nærheden. Vores lokale restaurant, Manong’s er nemlig blæs helt i stykker. Selv om vi glæder os til at komme videre på rejsen er det også vemodigt at skulle sige farvel til dem der bor her. Vi har været i rigtig godt selskab når vi har været sammen med dem. Der er ikke noget tvivl om at vi kommer til at savne dem. Vi håber ungerne kan holde lidt kontakt pr. brev eller e-mail, eller at de en gang kan komme og besøge os. Ellers er vi jo tunget til at tage her ned igen en gang. Men mon ikke vi gerne gør det?

I morgen starter så den sidste del af vores rejse. En del som bliver helt anderledes en denne, men forhåbentlig rig på masser af gode minder og nye indtryk alligevel. Vi glæder os i hvert fald meget.