I dag gik turen til Tagaytay, som er en forhistorisk nedsunket vulkan. Den oprindelige vulkan er sunket i jorden og der er opstået en sø med en ny og noget mindre vulkan, Taal. Den nye vulkan er Filippinernes farligste med 33 udbrud siden det første blev registreret i 1572. Sidst Taal var i udbrud var i 1977.
Desværre var der noget overskyet, så det var svært at få gode billeder med hjem. Til gengæld fik vi en rigtig god frokost med mange af de andre der var taget med på turen. Vi var så mange at vi måtte læsses ind i tre biler.
På hjemturen gjorde vi holdt med at lokalt marked med kød og grønt. Vi var ikke andet end lige kommet ud af bilen før de lokale fik øje på Flemming som med højde og hudfarve skilte sig noget ud fra de andre på markedet, og dette gav anledning til tilbud fra mange sælgere om handler med både filippinske snacks, bælter og punge i læder samt KÆMPE knive og macheter. Vi prøvede nogle af de forskellige snacks, hvilket kun resultere i at flere handlende lugtede blod, eller rettere penge, og straks var smagen på deres snack enten bedre eller lige lidt anderledes, så vi skulle købe deres også. Da vi endelig kom fri af mængden kunne vi gå ned og kigge på kødet. Der var en ret gennemtrængende stank af gammelt kød og blod så næserne skulle lige vænne sig til at gå der. Når vi så hvordan de behandlede deres kød er vi rigtig glade for at vi valgte at køre hjem til Dori for at spise. 
Desværre var der noget overskyet, så det var svært at få gode billeder med hjem. Til gengæld fik vi en rigtig god frokost med mange af de andre der var taget med på turen. Vi var så mange at vi måtte læsses ind i tre biler.
På hjemturen gjorde vi holdt med at lokalt marked med kød og grønt. Vi var ikke andet end lige kommet ud af bilen før de lokale fik øje på Flemming som med højde og hudfarve skilte sig noget ud fra de andre på markedet, og dette gav anledning til tilbud fra mange sælgere om handler med både filippinske snacks, bælter og punge i læder samt KÆMPE knive og macheter. Vi prøvede nogle af de forskellige snacks, hvilket kun resultere i at flere handlende lugtede blod, eller rettere penge, og straks var smagen på deres snack enten bedre eller lige lidt anderledes, så vi skulle købe deres også. Da vi endelig kom fri af mængden kunne vi gå ned og kigge på kødet. Der var en ret gennemtrængende stank af gammelt kød og blod så næserne skulle lige vænne sig til at gå der. Når vi så hvordan de behandlede deres kød er vi rigtig glade for at vi valgte at køre hjem til Dori for at spise. Dori er Willies halvsøsters datter. Hendes mand har nogle ret gode forretninger, og de bor i et lukket kvarter som er skarpt bevogtet af bevæbnede vagter. Men det kunne ikke mærkes at de hørte til de MEGET velstillede. Dori var utroligt gæstfri og imødekommende og vi havde en rigtig hyggelig aften.
På grøntmarkedet skulle Willie lige vise hvor god han var til at handle og han kom da også tilbage til os andre og fortalte stolt hvordan han havde handlet prisen ned på 3 ananas for 90 pesos i stedet for 100. Desværre kom vi forbi flere boder på vejen hjem til Dori hvor de skiltede med 7 ananas for 100 Pesos.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar