Så kom dagen, hvor vi skal tage et vemodigt farvel med Koh Samui. Det har virkelig været den helt perfekte afslutning på en dejlig og uforglemmelig rejse.
Vi startede dagen med at pakke det meste af vores bagage sammen for der efter at gå ned og spise den sædvanlige dejlige morgenmad på hotellets terrasse med udsigten ned til vandet. Det bliver altså underligt at skulle spise havregryn der hjemme igen.
Næste punkt på dagens program var afprøvning og afhentning af tøj hos skrædderen og de sidste souvenirindkøb. Tøjet var helt perfekt – dejligt, for så skal Lilli ikke bruge tid på at finde tøj til brylluppet, når vi kommer hjem til Danmark. Da vi var færdige hos skrædderen, var der tid til at kigge nærmere på forretningen, som forhandlede de gode kopitasker. Vi havde været forbi 2 dage i træk, men der var bare lukket og slukket og gardinerne var trukket helt for, og nabobutikken vidste heller ikke om eller hvornår de lukkede op igen – ÆV, ÆV og 3 x ÆV, for det var bare det bedste sted at handle tasker. Desværre havde vi heller ikke heldet med os denne gang. Der var stadig lukket. I stedet fortsatte vi lidt længere ned ad Chaweng Road, for ud over souvenirs skulle vi også finde nogle små elastikker til Natashas fletninger, som var begyndt at se lidt tvivlsomme ud i enderne. Vi fandt både elastikker og souvenirs, så de par ting kunne vi også stryge af listen.
Det var efterhånden blevet tid til frokost, for vi skulle jo være tilbage på hotellet for at kunne tjekke ud kl. 14, og de allersidste ting skulle pakkes i kufferten. Vi fandt en restaurant, som efter sigende skulle være ”Lonley Planet Recommended”, der var også en del mennesker, men vi havde jo stadig 2 timer at gøre med, så det skulle nok kunne lade sig gøre, ikke? Desværre var der temmelig lang ventetid på maden, og først 12.50 havde vi fået den sidst ret serveret. Heldigvis var det ikke Natasha eller Alexander, for med deres tempo, var vi nok ikke blevet færdige helt så hurtige. Trods den langsomme servering var maden helt fin men alt for dyr i forhold til kvalitet. Kl. 13.05 havde vi betalt, og så var det hjem mod hotellet igen. Vi fik pakket vores ting ned, og nåede at tjekke ud til tiden.
Vores bagage kunne vi heldigvis få opbevaret i receptionen indtil vi skulle køres i lufthavnen. Så nu gik turen igen ned af vejen for at se lidt på de sidste butikker, få en sidste gang massage og så sikre os en tidlig aftensmad. Vi startede med at gå ned af vejen for at se butikker, men nåede ikke længere end den taskeforretning Lilli har længtes efter de sidste tre dage. Nu var den nemlig ÅBEN! Lillis nærmest fløj der ind, men så kom næste problem, hvad for nogle skulle hun nu vælge? Det tog sin tid med det lykkedes da til sidst at få tre tasker med hjem, Flemming måtte købe en tegnebog for at få prisen presset ned. Den tid Lilli brugte på at se på taske gjorde at vi ikke kunne nå at shoppe mere, men i stedet gik vi ind et sted og bestilte en fodmassage til hele familien. Det var rigtig skønt og ungerne nød det også. Natasha fik også ordnet negle på fingrene når nu vi alligevel sad der. Hun fik lavet manicure og efterfølgende dekoreret neglene med maling af blomster. Det blev rigtig flot, og hun nyder at blive nusset. Hvordan skal det ikke gå om bare nogle år? Faren fornemmer det kan gå hen og blive dyrt.
Efter massagen fik vi en tidlig aftensmad på den lille restaurant der efterhånden er blevet vores stamsted. Maden er god og rigtig billig. Da vi havde spist passede det lige med tiden til at gå tilbage til hotellet for at skiftet tøj og pakket taskekøbene i kufferterne.
I lufthavnen fik vi tjekket ind, men vi kunne kun tjekke ind til København, pokkers også, så skal vi alligevel slæbe al bagagen rundt i Kastrup lufthavn. Flyet til Bangkok var en times tid forsinket, men vi havde god tid inden afgangen med flyet til København så det var ikke noget problem. Der var gratis snacks og drikkevarer i lufthavnen på Koh Samui, så den ekstra ventetid blev bare brugt på at spise, og lægge de sidste billeder over på computeren. I Lufthavnen i Bangkok kom vi for første gang på turen til at gå lidt forkert til vores næste gate. Vi kom dog hurtigt på rette spor og fik fundet det rigtige sted. Der var en lille legeplads, hvor ungerne hurtigt fandt sammen med nogle andre danske børn, så den frygtede ventetid i de sene nattetimer gik meget hurtigere end forventet, og underne så vi ikke meget til, de legede med de andre. Med en halv times tid til vi skulle boarde gik vi ud for at bruge de sidste bath som vi ikke havde fået brugt endnu. Det blev ikke til alverden, da priserne i en lufthavn ikke ligger i den lave ende, men en lysestage til duft-olier og lidt slik til ungerne blev det da til.
Ombrod på flyet blev både ungerne og Flemming overmandet af trætheden. Der gik ikke lang tid før alle tre sov, og de nåede ikke at få den første mad-servering. Selv om det var tiltrængt med lidt søvn er Flemming ikke ret god til at sove den slags steder, så efter et par timer vågnede han igen og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen, og så er de sidste 7-8 timer i et mørkt fly uden film altså lang tid.
fredag den 23. juli 2010
21. juli 2010
I dag skulle der bare slappes af og bades ved stranden. Lilli skulle først op og prøve kjolen en sidste gang klokken 17.00 så der var masser af tid ved stranden. Det lovede ellers ikke alt for godt for dagen i dag. Da Flemming vågnede ved 5 tiden var det regnvejr, og ude i det fjerne kunne der ses lyn. Heldigvis skiftede vejret i løbet af en times tid, og en times tid senere kunne vi stå på altanen og se en rigtig flot solopgang. Fra da af var der bare fuld knald på solen så der skulle drikkes godt med vand ved stranden. I dag var det så Flemmings tur til en gang thai massage på stranden. Det er altså bare skønt.
Da Lilli havde været oppe og få prøvet kjolen en sidste gang og Flemming havde prøvet skjorte nummer to gik vi ned for at få lavet fletninger i Natashas hår. Det tog sin tid, og Lilli så sit snit til at får ordnet neglene i mens. Endelig var det blevet tid til at gå tilbage til hotellet for at få vores sidste afskeds middag. Den var dog lidt en skuffelse. Maden var rigtig dyr og vi var de eneste i restauranten ud over et andet par som kom lidt efter os. Prisen for vores middag var omkring fem gange så dyrt i forhold til de andre steder vi har spist, og maden var ikke fem gange bedre, men nu er det da prøvet.
Efter maden var vi alle rigtig trætte, så vi gik direkte op på værelset og fik smurt de solbrændte kroppe en ekstra gang, og så var det ellers på hovedet i seng.
Da Lilli havde været oppe og få prøvet kjolen en sidste gang og Flemming havde prøvet skjorte nummer to gik vi ned for at få lavet fletninger i Natashas hår. Det tog sin tid, og Lilli så sit snit til at får ordnet neglene i mens. Endelig var det blevet tid til at gå tilbage til hotellet for at få vores sidste afskeds middag. Den var dog lidt en skuffelse. Maden var rigtig dyr og vi var de eneste i restauranten ud over et andet par som kom lidt efter os. Prisen for vores middag var omkring fem gange så dyrt i forhold til de andre steder vi har spist, og maden var ikke fem gange bedre, men nu er det da prøvet.
Efter maden var vi alle rigtig trætte, så vi gik direkte op på værelset og fik smurt de solbrændte kroppe en ekstra gang, og så var det ellers på hovedet i seng.
20. juli 2010
I dag skulle den stå på strandtur hele dagen, men først skulle vi op til skrædderen, for at få taget de sidste mål til Lillis kjole. Flemmings skjorter var allerede færdige, og de passede helt perfekt. Lillis kjole skulle rettes lidt til, og i morgen sidst på eftermiddagen kan hun komme ned og prøve den igen. Det er utroligt de kan gøre det så hurtigt. Inden vi gik på stranden tog vi lige en frokost og så stod den ellers på badning. Ungerne havde igen i dag en t-shirt på for ikke at blive forbrændt. De er stadig ikke meget for at komme op og holde en lille pause og få solcreme på, så en t-shirt er nok den bedste løsning.
Efter et par timer ved stranden gik vi op i poolen. Natasha har de sidste dag lånt et par svømmefødder, som hun er blevet rigtig god til at bruge. Alexander har ind til videre holdt sig lidt tilbage med at svømme, men i dag var så dagen hvor han fandt ud af at han godt kunne. Han begyndte at springe i fra kanten og dykkede så ud til os. Dejligt også at se ham boltre sig i vandet.
Efter aftensmaden tog vi en taxi ud til Tesco, men er et mindre indkøbscenter. Vi havde fået at vide at vi sikkert ville kunne finde elektronik der. Det var dog en kæmpe skuffelse. Tesco bestod af ganske få mindre butikker og et supermarked, der kan sammenlignes med Bilka. De havde godt nok Ipods, som Natasha gerne vil have, men de er også her meget dyre. Nu her vi gjort hvad vi kan de steder vi har været, men det ser ud til hun må vente til vi kommer hjem. Vores taxichauffør mente at det ville være en god ide med en dag eller to i Bangkok for at shoppe, da det er meget billigere og udvalget er større, men det kan vi nok ikke rigtig nå i denne omgang, men nu ved vi det hvis vi en dag får mulighed for at komme her ud igen.
Efter et par timer ved stranden gik vi op i poolen. Natasha har de sidste dag lånt et par svømmefødder, som hun er blevet rigtig god til at bruge. Alexander har ind til videre holdt sig lidt tilbage med at svømme, men i dag var så dagen hvor han fandt ud af at han godt kunne. Han begyndte at springe i fra kanten og dykkede så ud til os. Dejligt også at se ham boltre sig i vandet.
Efter aftensmaden tog vi en taxi ud til Tesco, men er et mindre indkøbscenter. Vi havde fået at vide at vi sikkert ville kunne finde elektronik der. Det var dog en kæmpe skuffelse. Tesco bestod af ganske få mindre butikker og et supermarked, der kan sammenlignes med Bilka. De havde godt nok Ipods, som Natasha gerne vil have, men de er også her meget dyre. Nu her vi gjort hvad vi kan de steder vi har været, men det ser ud til hun må vente til vi kommer hjem. Vores taxichauffør mente at det ville være en god ide med en dag eller to i Bangkok for at shoppe, da det er meget billigere og udvalget er større, men det kan vi nok ikke rigtig nå i denne omgang, men nu ved vi det hvis vi en dag får mulighed for at komme her ud igen.
19. juli 2010
I dag skulle vi så på turen til Samui aquarium & tiger zoo, som ligger på øens sydlige del. Vi ville blive hentet omkring middagstid, så for et undgå solen tog vi en formiddag på værelset. Ungerne fik set den nye Karate kid film, som vi fik købet en aften. Desværre var det vist en kinesisk udgave, som var censureret flere steder. I hvert fald var flere sener klippet ud, specielt dem hvor de kinesiske børn kom til at fremstå som de onde.
Vi blev hentet med en smule forsinkelse, men det betød ikke det helt store, vi nåede det hele alligevel. Fremme ved Samui aquarium & tiger zoo kunne vi se at de også her havde været gode til at få lavet nogle billeder, hvor stedet virker større og flottere end det i virkeligheden er. Når det så er sagt var det nu en fin tur. Vi blev først vist hen i akvariet, hvor der var en udstilling med fiskelivet omkring Koh Samui. Der var et bassin med havskildpadder som man kunne fodre. Det syntes ungerne var rigtig sjovt. Det virkede nu lidt synd at ingen af bassinerne var særlig store. Efter turen i akvariet kunne vi lige nå at spise den sandwich der flugte med i prisen, men da den lige skulle varmes først blev vi hurtigt guidet hen for at få taget billeder med en tiger. Det var jo turens højdepunkt, og vi har fået billederne med på en cd, så vi kan få dem fremkaldt når vi kommer hjem. Efter vores fotosession med den store tiger, skulle vi skynde os hen for at se et show med søløver. Dette var faktisk et fint show, og efter showet havde vi mulighed for at få taget billede med en søløve. Kun Natasha ville, efter lidt pres fra forældrene, men billedet blev rigtig fint. Natasha fik et stort kys på kinden af søløven, og den skulle efter sigende lugte lidt af fisk.
Efter en lille pause og en is, var det tid til det vi troede kun var et show med tigre. Desværre var der lige indlagt et show med fugle i programmet også. Det var bestemt ikke noget Lilli brød sig særlig meget om. Specielt ikke fordi nogle ret store fugle blev sendt ud og flyver hen over publikum. Hun overlevede dog, og vi fik set showet med tigrene også. Efter showet havde vi lige 20 minutter inden vi igen blev hentet. Dem brugte vi på at ungerne fik taget billeder med en tigerunge. Dette var godt nok ikke med i prisen, så vi måtte betale ekstra, men hvor tit har man lige mulighed for at få taget billeder med en rigtig tiger?
Tilbage på hotellet var det bare med at komme i badetøjet og ned i poolen i en fart. Det var rigtig dejligt at blive kølet af efter en varm dag. Ungerne havde en t-shirt på for ikke at få mere sol på de ømme steder. Den skal de nok også have på i morgen, bare for en sikkerhedsskyld.
Vi gik tidligt ud for at spise aftensmad. Vi ville lige ud og kigge på nogle flere postkort. Vi fik sendt alle dem vi havde købt sidst, så der var ikke noget til os selv. Flemming foreslog om vi ikke skulle tage ind og se et kabaret show med dragqueens. Ungerne synes det var lidt underligt at mænd havde klædt sig ud som damer, men det var nu god underholdning alligevel. En af tjenerne var helt forelsket i Alexander, og kunne slet ikke lade være med at komme hen og nusse ham i nakken. Alligevel lykkedes det for ham at falde i søvn under showet, hvilket blev bemærket af flere af de optrædende, og vores bord fik en del af opmærksomheden. Efter showet var der mulighed for at få taget billeder med de optrædende, men det var lidt besværligt med et sovende barn på armen, så vi gik bare hjem for at putte ungerne.
Vi blev hentet med en smule forsinkelse, men det betød ikke det helt store, vi nåede det hele alligevel. Fremme ved Samui aquarium & tiger zoo kunne vi se at de også her havde været gode til at få lavet nogle billeder, hvor stedet virker større og flottere end det i virkeligheden er. Når det så er sagt var det nu en fin tur. Vi blev først vist hen i akvariet, hvor der var en udstilling med fiskelivet omkring Koh Samui. Der var et bassin med havskildpadder som man kunne fodre. Det syntes ungerne var rigtig sjovt. Det virkede nu lidt synd at ingen af bassinerne var særlig store. Efter turen i akvariet kunne vi lige nå at spise den sandwich der flugte med i prisen, men da den lige skulle varmes først blev vi hurtigt guidet hen for at få taget billeder med en tiger. Det var jo turens højdepunkt, og vi har fået billederne med på en cd, så vi kan få dem fremkaldt når vi kommer hjem. Efter vores fotosession med den store tiger, skulle vi skynde os hen for at se et show med søløver. Dette var faktisk et fint show, og efter showet havde vi mulighed for at få taget billede med en søløve. Kun Natasha ville, efter lidt pres fra forældrene, men billedet blev rigtig fint. Natasha fik et stort kys på kinden af søløven, og den skulle efter sigende lugte lidt af fisk.
Efter en lille pause og en is, var det tid til det vi troede kun var et show med tigre. Desværre var der lige indlagt et show med fugle i programmet også. Det var bestemt ikke noget Lilli brød sig særlig meget om. Specielt ikke fordi nogle ret store fugle blev sendt ud og flyver hen over publikum. Hun overlevede dog, og vi fik set showet med tigrene også. Efter showet havde vi lige 20 minutter inden vi igen blev hentet. Dem brugte vi på at ungerne fik taget billeder med en tigerunge. Dette var godt nok ikke med i prisen, så vi måtte betale ekstra, men hvor tit har man lige mulighed for at få taget billeder med en rigtig tiger?
Tilbage på hotellet var det bare med at komme i badetøjet og ned i poolen i en fart. Det var rigtig dejligt at blive kølet af efter en varm dag. Ungerne havde en t-shirt på for ikke at få mere sol på de ømme steder. Den skal de nok også have på i morgen, bare for en sikkerhedsskyld.
Vi gik tidligt ud for at spise aftensmad. Vi ville lige ud og kigge på nogle flere postkort. Vi fik sendt alle dem vi havde købt sidst, så der var ikke noget til os selv. Flemming foreslog om vi ikke skulle tage ind og se et kabaret show med dragqueens. Ungerne synes det var lidt underligt at mænd havde klædt sig ud som damer, men det var nu god underholdning alligevel. En af tjenerne var helt forelsket i Alexander, og kunne slet ikke lade være med at komme hen og nusse ham i nakken. Alligevel lykkedes det for ham at falde i søvn under showet, hvilket blev bemærket af flere af de optrædende, og vores bord fik en del af opmærksomheden. Efter showet var der mulighed for at få taget billeder med de optrædende, men det var lidt besværligt med et sovende barn på armen, så vi gik bare hjem for at putte ungerne.
søndag den 18. juli 2010
18. juli 2010
I dag ville vi endnu en gang en tur til stranden for at bade. Vejret i dag var mere overskyet, så der skulle være en chance for ikke at blive alt for rød. Flemming tog dog ikke nogen chancer, og havde i går aftes købt en ny solcreme med faktor 50. Med godt med solcreme på gik vi ned og fandt os nogle solstole. Vi gik først en tur langs stranden for lige at lade solcreme trænge helt ind, inden ungerne blev sluppet løs i bølgerne.
Der var ikke rigtig nogen af os der havde den helt store sult til frokost, så i stedet for at gå op fra stranden, købte vi nogle grillede majskolber fra en lille bod nede på stranden. De smagte fantastisk godt, så mon ikke vi køber nogle af dem igen en dag?
Lilli fik også prøvet en thaimassage i det lille telt der er ved nedgangen til stranden fra vores hotel. En times massage koster lige under 50 kr. Flere steder oppe på hovedvejen kan man også få massage, men der er nu noget over at ligge nede på stranden og få det gjort. Natasha har flere steder set at man kan få lavet fletninger i håret. Det er hun meget opsat på at få gjort, så nu skal hun bare finde ud af hvordan de helt præcist skal være.
Først på eftermiddagen gik vi fra stranden og op i poolen for lige at bade lidt mere og samtidig få skyllet noget af alt saltet af. Vandet ved stranden er meget salt. Det var dejligt med en tur i poolen. Natasha fik øvet noget mere i at dykke. Det er begyndt at gå rigtig godt. Hun dykker faktisk bedre end hun svømmer nu. Alexander er ikke helt så meget for at komme i vandet når han ikke kan bunde. Vi har forgæves kigget efter et svømmebælte til ham, både her og i Manila. Vi troede det ikke ville blive noget problem at finde, men de bruger kun store veste hernede, og vi synes den virker lidt for kluntet. I stedet stod han oppe på kanten og spillede bold med Flemming, som var i vandet.
Da vi kom op fra poolen kunne vi godt begynde at mærke, at solen alligevel er stærk selv om der er skyet. Ungerne fandt ud af hvorfor vi gerne ville havde dem op til nogle mindre badepauser for lige at smøre dem. De sagde hver gang nej. Her til aften betaler de så prisen, de er blevet røde begge to. Natasha er hårdest ramt. Vi gik derfor ned til det booking kontor hvor vi også bookede sidste tur. Her fik vi en rigtig god behandling og hende der bookede for os gjorde alt hun kunne for at giveois den laveste pris. Det samme gjorde hun denne gang. Hun mener godt Alexander kan gå som en på 3½, på den måde er han nemlig gratis. I morgen der det så Tiger Zoo vi vil besøge. Ungerne trænger vist til en dag hvor de ikke er alt for meget i solen.
Da turen var bestilt gik vi en lille tur inden det var tid til at finde en restaurant for at spise. Lilli ville gerne lige ned i den butik med taskerne i den gode kvalitet og kigge igen. På vejen fandt hun også en skrædder, med en kjole i vinduet som hun godt kunne lidt. Vi gik derfor ind og det endte med at hun fik bestilt en kjole og Flemming fik bestilt to skjorter. De ville godt nok gerne sælge ham en jakkesæt også, og selv om det er fristende at få syet et der passer perfekt, så må det han har der hjemme være nok lige nu. Men et par nye skjorter kan vel godt gå an. Den samlede prist endte på 9000 bath hvilket er ca. 1600 danske kroner. Det er vist heller ikke så slemt når det hele er syet specielt til vores mål. På tirsdag skal vi ned og have tilrettet første gang. Det er vi rigtig spændt på.
Der var ikke rigtig nogen af os der havde den helt store sult til frokost, så i stedet for at gå op fra stranden, købte vi nogle grillede majskolber fra en lille bod nede på stranden. De smagte fantastisk godt, så mon ikke vi køber nogle af dem igen en dag?
Lilli fik også prøvet en thaimassage i det lille telt der er ved nedgangen til stranden fra vores hotel. En times massage koster lige under 50 kr. Flere steder oppe på hovedvejen kan man også få massage, men der er nu noget over at ligge nede på stranden og få det gjort. Natasha har flere steder set at man kan få lavet fletninger i håret. Det er hun meget opsat på at få gjort, så nu skal hun bare finde ud af hvordan de helt præcist skal være.
Først på eftermiddagen gik vi fra stranden og op i poolen for lige at bade lidt mere og samtidig få skyllet noget af alt saltet af. Vandet ved stranden er meget salt. Det var dejligt med en tur i poolen. Natasha fik øvet noget mere i at dykke. Det er begyndt at gå rigtig godt. Hun dykker faktisk bedre end hun svømmer nu. Alexander er ikke helt så meget for at komme i vandet når han ikke kan bunde. Vi har forgæves kigget efter et svømmebælte til ham, både her og i Manila. Vi troede det ikke ville blive noget problem at finde, men de bruger kun store veste hernede, og vi synes den virker lidt for kluntet. I stedet stod han oppe på kanten og spillede bold med Flemming, som var i vandet.
Da vi kom op fra poolen kunne vi godt begynde at mærke, at solen alligevel er stærk selv om der er skyet. Ungerne fandt ud af hvorfor vi gerne ville havde dem op til nogle mindre badepauser for lige at smøre dem. De sagde hver gang nej. Her til aften betaler de så prisen, de er blevet røde begge to. Natasha er hårdest ramt. Vi gik derfor ned til det booking kontor hvor vi også bookede sidste tur. Her fik vi en rigtig god behandling og hende der bookede for os gjorde alt hun kunne for at giveois den laveste pris. Det samme gjorde hun denne gang. Hun mener godt Alexander kan gå som en på 3½, på den måde er han nemlig gratis. I morgen der det så Tiger Zoo vi vil besøge. Ungerne trænger vist til en dag hvor de ikke er alt for meget i solen.
Da turen var bestilt gik vi en lille tur inden det var tid til at finde en restaurant for at spise. Lilli ville gerne lige ned i den butik med taskerne i den gode kvalitet og kigge igen. På vejen fandt hun også en skrædder, med en kjole i vinduet som hun godt kunne lidt. Vi gik derfor ind og det endte med at hun fik bestilt en kjole og Flemming fik bestilt to skjorter. De ville godt nok gerne sælge ham en jakkesæt også, og selv om det er fristende at få syet et der passer perfekt, så må det han har der hjemme være nok lige nu. Men et par nye skjorter kan vel godt gå an. Den samlede prist endte på 9000 bath hvilket er ca. 1600 danske kroner. Det er vist heller ikke så slemt når det hele er syet specielt til vores mål. På tirsdag skal vi ned og have tilrettet første gang. Det er vi rigtig spændt på.
17. juli 2010
I dag stod vi op til endnu en morgen med morgenmad på terrassen og havudsigt. Vejret så fint ud så vi glædede os til dagens tur rundt til nogle af seværdighederne på øen. Vi blev hentet i en firehjulstrækker med åbent lad kl. 9.20. Vi havde en guide med som bestemt ikke så særlig thailandsk ud. Han så mere ud som om han var kommet direkte fra optagelserne til en ny Pirates of the Carabien film. En hyggelig gut med masser af humør. Vi havde valgt en heldagstur, hvor vi blandt andet skulle se Big Buddha, The magic garden, ride på elefanter og se forskellige dyreshows. Turen gik rigtig fint, men med de mange ting vi skulle se var programmet nok lidt presset. Havde vi haft mere tid end kun en uge, ville vi nok vælge at dele det mere op en anden gang. Flere steder havde vi kun 10-15 minutter til at få set det hele og taget billeder. Ungerne nød turen i den åbne bil. I starten fik de lov at stå op på sædet og kigge hen over taget, men da vi kom væk fra hovedvejen, fik de også lov at komme op og siddet på taget på en rigtig jungletur, op og ned af nogle ret stejle grusveje. Ungernes jubel imponerede flere af dem vi delte bil med.
Da vi nåede frem til det sted hvor vi skulle se de mange dyreshows, var det først blevet tid til en velfortjent frokost. Vi blev budt på traditionel thailandsk mad. Ungerne spiste ikke så meget, men vi to gamle nærmest skovlede ind. Det smagte rigtig godt.
Vi var vist blevet lidt forsinkede i programmet, så turen elefanterne måtte vente til efter dyreshowsene. Det første show vi skulle se var med elefanter. Vi havde købt nogle bananer som vi skulle fodre elefanterne med. De kom rundt til publikum og tog bananerne af hånden med deres snabel. Natasha blev spurgt om hun ville op at ride på en af elefanterne under showet, men hun blev lidt genert og ville ikke. Undervejs i showet blev Flemming så spurgt om han ikke ville med op og lave tovtrækning med en af elefanterne. Han tog udfordringen op sammen med 10-15 andre mænd, men selv om der blev lagt kræfter i, var det alligevel elefanten der løb med sejren, og det endda ganske overbevisende.
Efter elefantshowet skulle vi se et show med aber. Det virkede lidt som en udstilling af dyrene, som var udklædt med tøj og make-up. Skal vi nu være helt ærlige virkede det faktisk ikke specielt rart at se på. Senere ventede et show med krokodiller, fugle og slanger. De mange shows uden pauser blev ret langtrukne. Vi mistede alle koncentrationen til sidst. Undervejs i de mange shows begyndte det at regne, som det har for vane at gøre om eftermiddage hernede. Vi var noget bekymrede for at vores elefanttur ville blive aflyst. Heldigvis havde de tænkt på det hele, så vi blev sendt op på elefanterne og fik så bare en paraply vi kunne sidde under på turen. Det var rigtig sjovt at sidde på ryggen af de store dyr og få en tur rundt i skoven. En rigtig god afslutning på dagen.
Tilbage på hotellet var der ikke meget energi tilbage i nogen af os. Vi fik badet og skiftet det tøj der var blevet vådt og gik ned for at spise. Vi blev hevet ind i en indisk restaurant denne gang. Maden smagte rigtig godt, men vi er nu blevet enige om at vi nok hellere vi gå efter restauranter med thaimad de næste dage.
Restauranten på hotellet er forholdsvis dyr, men vi har alligevel besluttet at vi nok vil prøve den en af de sidste dage. Hvis maden svarer til alt andet på hotellet, bliver vi med sikkerhed ikke skuffede. Det er virkelig et rigtig dejligt hotel vi har fået. Servicen er helt i top. Når vi kommer hjem om aftenen har stuepigerne været inde og skifte de håndklæder vi bruger på stranden, så vi har nye til dagen efter. De sætter også et lys en det lille duftlys vi har på badeværelset, så der dufter rigtig godt når vi kommer hjem.
Da vi nåede frem til det sted hvor vi skulle se de mange dyreshows, var det først blevet tid til en velfortjent frokost. Vi blev budt på traditionel thailandsk mad. Ungerne spiste ikke så meget, men vi to gamle nærmest skovlede ind. Det smagte rigtig godt.
Vi var vist blevet lidt forsinkede i programmet, så turen elefanterne måtte vente til efter dyreshowsene. Det første show vi skulle se var med elefanter. Vi havde købt nogle bananer som vi skulle fodre elefanterne med. De kom rundt til publikum og tog bananerne af hånden med deres snabel. Natasha blev spurgt om hun ville op at ride på en af elefanterne under showet, men hun blev lidt genert og ville ikke. Undervejs i showet blev Flemming så spurgt om han ikke ville med op og lave tovtrækning med en af elefanterne. Han tog udfordringen op sammen med 10-15 andre mænd, men selv om der blev lagt kræfter i, var det alligevel elefanten der løb med sejren, og det endda ganske overbevisende.
Efter elefantshowet skulle vi se et show med aber. Det virkede lidt som en udstilling af dyrene, som var udklædt med tøj og make-up. Skal vi nu være helt ærlige virkede det faktisk ikke specielt rart at se på. Senere ventede et show med krokodiller, fugle og slanger. De mange shows uden pauser blev ret langtrukne. Vi mistede alle koncentrationen til sidst. Undervejs i de mange shows begyndte det at regne, som det har for vane at gøre om eftermiddage hernede. Vi var noget bekymrede for at vores elefanttur ville blive aflyst. Heldigvis havde de tænkt på det hele, så vi blev sendt op på elefanterne og fik så bare en paraply vi kunne sidde under på turen. Det var rigtig sjovt at sidde på ryggen af de store dyr og få en tur rundt i skoven. En rigtig god afslutning på dagen.
Tilbage på hotellet var der ikke meget energi tilbage i nogen af os. Vi fik badet og skiftet det tøj der var blevet vådt og gik ned for at spise. Vi blev hevet ind i en indisk restaurant denne gang. Maden smagte rigtig godt, men vi er nu blevet enige om at vi nok hellere vi gå efter restauranter med thaimad de næste dage.
Restauranten på hotellet er forholdsvis dyr, men vi har alligevel besluttet at vi nok vil prøve den en af de sidste dage. Hvis maden svarer til alt andet på hotellet, bliver vi med sikkerhed ikke skuffede. Det er virkelig et rigtig dejligt hotel vi har fået. Servicen er helt i top. Når vi kommer hjem om aftenen har stuepigerne været inde og skifte de håndklæder vi bruger på stranden, så vi har nye til dagen efter. De sætter også et lys en det lille duftlys vi har på badeværelset, så der dufter rigtig godt når vi kommer hjem.
16. juli 2010
Selv om vi var trætte i går, var der alligevel ikke nogen af os der kunne sove rigtig længe. Det gjorde heller ikke noget, for sikke en udsigt vi kunne stå op til. Fra vores altan kunne vi stå og se solen stå op ud over vandet. Den udsigt vil vi bestemt gerne have med os hjem. Efter et tiltrængt bad gik vi ned for at spise morgenmad. Det var rigtig svært at vælge. Buffeten er både flot og stor, men vi fik da fyldt tallerknerne og fik et bord med udsigt over vandet.
Med fyldet maver kom vi hurtigt op på værelset og fik badetøj på og smurt os med solcreme. Så kunne det kun gå for langsomt med at komme ned til stranden, og sikke en lækker strand. Vandet var flot og klart og dejligt varmt. Desværre kunne vi ikke helt stoppe med at bade. Det betød at solcremen blev skyllet af, også selv om vi havde købt en der skulle være vandafvisende. Resultatet var en meget rød far og en lidt mindre rød datter. Det kommer til at gøre ondt de næste par dage. Vi håber vi kan rede det værste med godt med aloe vera og aftersun lotion.
Ved middagstid gik vi op fra stranden for at spise frokost og se lidt på hovedgaden med alle de butikker vi ikke rigtig kunne se i går aftes da vi kom. Vi var ikke nået mange meter ned af vejen før de første sælgerne havde spottet at der var nye turister på vej. Hurtigt var de ude og have fat i os for at lokke os med ind i deres butik. Vi var dog kun inde ved at par skræddere for at forhøre os om priserne på at få syet et jakkesæt til Alexander. Priserne ligger omkring 1000 kr. Vi synes måske det er lidt meget for et jakkesæt han hurtigt vokser ud af.
Flemming fik også besøgt en tatovør. Her er priserne rigtig gode i forhold til Danmark. Nu skal det lige overvejes om der den sidste dag skal laves en ny tatovering inden vi skal hjem.
Priserne på restauranterne her nede er faktisk ikke helt så billige som vi havde regnet med. Det er tydeligt at der er mange turister her i forhold til i Manila. Det er skruet gevaldigt op for priserne. Vi fandt dog en hyggelig lille restaurant, hvor vi kunne få en lille smagsprøve på det thailandske køkken. Ungerne var dog ikke helt så modige så de tog en burger i stedet.
Efter frokosten gik vi tilbage på hotellet for lige at slappe lidt af og pleje de solbrændte kroppe lidt. Lilli ville gerne gå en tur langs stranden, for at kigge lidt på de små telte der er sat op, hvor man kan få massage. Vi havde også læst at det kunne være en god måde at finde spisesteder på, da flere hoteller skulle havde restauranter ned til vandet. Vi nåede dog ikke ret langt, inden et regnvejr meget hurtigt trak ind over os. Selv og vi løb alt hvad vi kunne tilbage igen var vi alligevel gennemblødte da vi kom hjem, så vi måtte lige skifte vores tøj endnu en gang inden vi kunne gå ud og spise til aften. Heldigvis er regnen hurtigt over stået her nede. Så til aften kunne vi atter komme ud uden brug af paraply.
På hotellet havde vi fundet flere brochurer med forskellige ture man kan komme på. Vi blev enige om at det nok ville være en god ide at tage på tur i morgen, så vi kunne undgå solen lidt. Vi gik derfor ind til at af det mange steder som arrangerer ture og her fik vi gåde råd til valg af tur samt et pænt afslag i prisen. Så håber vi bare at vi får en god tur i morgen.
Her til aften gik vi noget længere ned af hovedgaden for at se på lidt flere butikker. Vi er faktisk lidt skuffede over deres udvalg af kopivarer. Langt det meste er af så dårlig kvalitet, at vi slet ikke gider købe det med hjem. Lilli fandt dog en butik med tasker, hvor kvaliteten er langt over hvad de små gadebutikker har. Prisen er sikkert også højere, men han lød da til at han var til at handle lidt med. Det gode ved den butik var også at der var en helt tydelig duft af læder da vi kom ind. Så burde der vare gode chancer for at det faktisk er læder og ikke det billige plastik de har de andre steder.
Flemming havde håbet at kunne finde lidt butikker med elektronik, men det er der slet ikke noget af. Ikke lige her i hvert fald. En af dagene vil vi lige havde undersøgt om der er andre steder man kan tage hen for at handle.
Med fyldet maver kom vi hurtigt op på værelset og fik badetøj på og smurt os med solcreme. Så kunne det kun gå for langsomt med at komme ned til stranden, og sikke en lækker strand. Vandet var flot og klart og dejligt varmt. Desværre kunne vi ikke helt stoppe med at bade. Det betød at solcremen blev skyllet af, også selv om vi havde købt en der skulle være vandafvisende. Resultatet var en meget rød far og en lidt mindre rød datter. Det kommer til at gøre ondt de næste par dage. Vi håber vi kan rede det værste med godt med aloe vera og aftersun lotion.
Ved middagstid gik vi op fra stranden for at spise frokost og se lidt på hovedgaden med alle de butikker vi ikke rigtig kunne se i går aftes da vi kom. Vi var ikke nået mange meter ned af vejen før de første sælgerne havde spottet at der var nye turister på vej. Hurtigt var de ude og have fat i os for at lokke os med ind i deres butik. Vi var dog kun inde ved at par skræddere for at forhøre os om priserne på at få syet et jakkesæt til Alexander. Priserne ligger omkring 1000 kr. Vi synes måske det er lidt meget for et jakkesæt han hurtigt vokser ud af.
Flemming fik også besøgt en tatovør. Her er priserne rigtig gode i forhold til Danmark. Nu skal det lige overvejes om der den sidste dag skal laves en ny tatovering inden vi skal hjem.
Priserne på restauranterne her nede er faktisk ikke helt så billige som vi havde regnet med. Det er tydeligt at der er mange turister her i forhold til i Manila. Det er skruet gevaldigt op for priserne. Vi fandt dog en hyggelig lille restaurant, hvor vi kunne få en lille smagsprøve på det thailandske køkken. Ungerne var dog ikke helt så modige så de tog en burger i stedet.
Efter frokosten gik vi tilbage på hotellet for lige at slappe lidt af og pleje de solbrændte kroppe lidt. Lilli ville gerne gå en tur langs stranden, for at kigge lidt på de små telte der er sat op, hvor man kan få massage. Vi havde også læst at det kunne være en god måde at finde spisesteder på, da flere hoteller skulle havde restauranter ned til vandet. Vi nåede dog ikke ret langt, inden et regnvejr meget hurtigt trak ind over os. Selv og vi løb alt hvad vi kunne tilbage igen var vi alligevel gennemblødte da vi kom hjem, så vi måtte lige skifte vores tøj endnu en gang inden vi kunne gå ud og spise til aften. Heldigvis er regnen hurtigt over stået her nede. Så til aften kunne vi atter komme ud uden brug af paraply.
På hotellet havde vi fundet flere brochurer med forskellige ture man kan komme på. Vi blev enige om at det nok ville være en god ide at tage på tur i morgen, så vi kunne undgå solen lidt. Vi gik derfor ind til at af det mange steder som arrangerer ture og her fik vi gåde råd til valg af tur samt et pænt afslag i prisen. Så håber vi bare at vi får en god tur i morgen.
Her til aften gik vi noget længere ned af hovedgaden for at se på lidt flere butikker. Vi er faktisk lidt skuffede over deres udvalg af kopivarer. Langt det meste er af så dårlig kvalitet, at vi slet ikke gider købe det med hjem. Lilli fandt dog en butik med tasker, hvor kvaliteten er langt over hvad de små gadebutikker har. Prisen er sikkert også højere, men han lød da til at han var til at handle lidt med. Det gode ved den butik var også at der var en helt tydelig duft af læder da vi kom ind. Så burde der vare gode chancer for at det faktisk er læder og ikke det billige plastik de har de andre steder.
Flemming havde håbet at kunne finde lidt butikker med elektronik, men det er der slet ikke noget af. Ikke lige her i hvert fald. En af dagene vil vi lige havde undersøgt om der er andre steder man kan tage hen for at handle.
15. juli 2010
Efter morgenmaden fik vi pakket de sidste ting i bagagen. Flemming havde lige et sidste ærinde, der skulle klares i Festival Mall. Da vi kom tilbage til lejligheden fik vi lidt og spise inden Glenn kom med bilen. Vi havde aftalt, at vi skulle køre kl. 11. Klokken blev godt nok 11.15 inden vi kørte fra Vivant Flat for sidste gang. Da vi kom på motorvejen kunne vi se kø både foran os og bag os. Trafikken stod bare helt stille. Turen hen forbi Starmall, som normalvis tager 5-10 min. tog i dag 40 min. Vi havde regnet med, at vi ville være i lufthavnen kl. 12, men vi kunne hurtigt regne ud, at det ikke kunne lade sig gøre. Først da vi kom til Sucat afkørslen gled trafikken nogenlunde, og 12.45 trillede Glenn ind foran lufthavnen. Ud af bilen kom vi i en rasende fart, og Bedstefar fik hentet bagagevogn til os, vi fik sagt farvel til dem der skulle siges farvel til, og Ate Nene fik hentet en vagt, en af hendes bekendte, som fik os eskorteret uden om den lange kø – tak for det.
Vi fik tjekket bagagen ind hele vejen til Koh Samui, så den skulle vi heldigvis ikke tænke på i Bangkok. Vi fik fundet gaten, hvorfra vi skulle af sted, og endelig kunne vi sætte os og slappe af efter en hæsblæsende formiddag. Flyet var ca. 15 min forsinket, og vi landede derfor først kl. 17 i Bangkok.
Da vi var igennem immigrationen og kommet over til indenrigs havde vi tid til at finde os lidt aftensmad. Med fyldte maver fandt vi frem til gaten, hvorfra vi skulle af sted mod Koh Samui. I stedet for at sidde en time i en kedelig afgangshal, fik vi lov til at sidde i Bangkok Airways’ lounge. Der var bløde sofaer, mad og drikke og internetforbindelse – nu krydser vi fingre for, at vi kan sidde her, når vi skal hjem om en uges tid.
Efter halvanden time i luften landede vi i Koh Samui Lufthavn. Ungerne var efterhånden blevet noget trætte efter turen. Vi blev kørt i taxi fra lufthavnen til resortet. Selvom vi forsøgt at følge med i de nye omgivelser, var det næsten umuligt at orientere sig og danne sig et indtryk af Koh Samui uden for taxiens vinduer – vi glæder os til at se det hele i dagslys.
Da vi havde tjekket ind blev vi vist hen på værelset, hvor vi fik en hurtig rundvisning. Vores bagage kom kort tid efter. Nu kunne vi vist alle 4 mærke, at energiniveauet var helt i bund. Nattøj og tandbørster blev fundet frem, og vi hoppede på hovedet i seng.
Vi fik tjekket bagagen ind hele vejen til Koh Samui, så den skulle vi heldigvis ikke tænke på i Bangkok. Vi fik fundet gaten, hvorfra vi skulle af sted, og endelig kunne vi sætte os og slappe af efter en hæsblæsende formiddag. Flyet var ca. 15 min forsinket, og vi landede derfor først kl. 17 i Bangkok.
Da vi var igennem immigrationen og kommet over til indenrigs havde vi tid til at finde os lidt aftensmad. Med fyldte maver fandt vi frem til gaten, hvorfra vi skulle af sted mod Koh Samui. I stedet for at sidde en time i en kedelig afgangshal, fik vi lov til at sidde i Bangkok Airways’ lounge. Der var bløde sofaer, mad og drikke og internetforbindelse – nu krydser vi fingre for, at vi kan sidde her, når vi skal hjem om en uges tid.
Efter halvanden time i luften landede vi i Koh Samui Lufthavn. Ungerne var efterhånden blevet noget trætte efter turen. Vi blev kørt i taxi fra lufthavnen til resortet. Selvom vi forsøgt at følge med i de nye omgivelser, var det næsten umuligt at orientere sig og danne sig et indtryk af Koh Samui uden for taxiens vinduer – vi glæder os til at se det hele i dagslys.
Da vi havde tjekket ind blev vi vist hen på værelset, hvor vi fik en hurtig rundvisning. Vores bagage kom kort tid efter. Nu kunne vi vist alle 4 mærke, at energiniveauet var helt i bund. Nattøj og tandbørster blev fundet frem, og vi hoppede på hovedet i seng.
onsdag den 14. juli 2010
14. juli 2010
Vores bekymringer omkring vand i lejligheden viste sig at holde stik. I nattens løb kom den ventede tyfon, og selvfølgelig med en vindretning lige ind mod vores vinduer. Og denne gang kom der vand ind. Vi måtte flytte alt vores tøj og andre ting væk fra den ene side af lejligheden og i gang med at finde baljer, håndklæder og andet som kunne holde lidt på vandet. Det var ikke helt let, da strømmen også var gået og vi havde kun lyset fra den ene mobiltelefon at gøre godt med, den anden havde vi nemlig ikke fået ladet op. Da vi havde dækket det værste af fik vi banket de andre op i den anden lejlighed og flyttet ungerne der ind så de kunne sove der inde. Utroligt nok har de ikke opdaget hvad der er sket omkring dem. Da der faldt lidt ro over det hele og vi synes vi havde gjort hvad vi kunne, gik vi også ind til ungerne og Lilli fik sovet lidt videre. Flemming kunne selvfølgelig ikke sove mere. Det er bare typisk. I stedet fik han så klaret et lille hængeparti med en rejsedagbog vi ikke helt havde fået skrevet de sidste to dage.
Da det begyndte at blive lyst var vinden og regnen stilnet af og vi kunne betragte skaderne lidt fra oven. Hold da op der ser ud. De store billboards der hang rundt omkring er blæst væk, træerne ligger kastet rundt over det hele og den lejer der er lavet til håndværkerne på byggepladsen ved siden af vores bygning er lagt i ruiner. Willie blev noget bekymret for familien, da ikke alle deres huse er lige solide, og da vi i første omgang ikke kunne komme i kontakt med dem var han klar til at køre der ud. Nede ved bilen fandt han så ud af at der ikke var mere strøm på bilen, så nu var han helt i panik. Heldigvis lykkedes det at få kontakt med dem alle steder, og de havde det alle fint. Der var ikke sket de store skader, så vi kunne godt lidt få lov at spise morgenmad inden vi skulle ned og skubbe bilen i gang.
Efter morgenmad og bil skubberiet, ville vi alle en tur over i Festival Mall. Pigerne skulle sammen i spa og have ordnet diverse, med fædrene måtte tage sig af deres respektive børn. Willie kørte ud for at se til familien. Det var en lidt kaotisk tur i Festival. De havde det meste af formiddagen stadig ikke fået alt deres strøm tilbage, så flere butikker var lukkede. Flemming var lige inde for at se på et par sko, og blev vist rundt i butikken med lyset fra en mobiltelefon. Desværre skulle han bruge lidt tid til at tænke, og ekspedienten mente ikke hun ville holde åben mere den dag, når der nu ikke var noget lys. Desværre for hende kom strømmen tilbage 20 minutter efter nu lukkede. Det betyder så også at Flemming må tilbage til Festival i morgen inden afrejsen, for lige at tage en sidste beslutning omkring hvilket par sko det skal være. Det er ikke let at shoppe.
Da pigerne var færdige med deres respektive behandlinger fik vi to gamle lidt tid for os selv. Willie og Annie tog ungerne med på tur, og vi gik i biffen en sidste gang. Til 20 kr. er det med at få set nogle film. Denne gang var det så Lillis ønske om at se Eclipse der skulle opfyldes. Inden filmen nåede Flemming at komme en tur til frisøren. Ca. 16 kr. for en herreklip med efterfølgende skulder- og rygmassage. Det er vist ikke det der sprænger budgettet. Det er nok heller ikke Lillis fodbehandling og retning af bryn, til en pris på ca. 36 kr. Efter filmen tog vi tilbage til lejligheden for lige at få pakket de sidste ting, som vi ikke nåede i morges i forvirringen.
Aftenen blev brugt på en sidste middag med den del af familien vi har haft mest med at gøre her nede. Vi tog en tur på Leslie’s som ligger i nærheden. Vores lokale restaurant, Manong’s er nemlig blæs helt i stykker. Selv om vi glæder os til at komme videre på rejsen er det også vemodigt at skulle sige farvel til dem der bor her. Vi har været i rigtig godt selskab når vi har været sammen med dem. Der er ikke noget tvivl om at vi kommer til at savne dem. Vi håber ungerne kan holde lidt kontakt pr. brev eller e-mail, eller at de en gang kan komme og besøge os. Ellers er vi jo tunget til at tage her ned igen en gang. Men mon ikke vi gerne gør det?
I morgen starter så den sidste del af vores rejse. En del som bliver helt anderledes en denne, men forhåbentlig rig på masser af gode minder og nye indtryk alligevel. Vi glæder os i hvert fald meget.
Da det begyndte at blive lyst var vinden og regnen stilnet af og vi kunne betragte skaderne lidt fra oven. Hold da op der ser ud. De store billboards der hang rundt omkring er blæst væk, træerne ligger kastet rundt over det hele og den lejer der er lavet til håndværkerne på byggepladsen ved siden af vores bygning er lagt i ruiner. Willie blev noget bekymret for familien, da ikke alle deres huse er lige solide, og da vi i første omgang ikke kunne komme i kontakt med dem var han klar til at køre der ud. Nede ved bilen fandt han så ud af at der ikke var mere strøm på bilen, så nu var han helt i panik. Heldigvis lykkedes det at få kontakt med dem alle steder, og de havde det alle fint. Der var ikke sket de store skader, så vi kunne godt lidt få lov at spise morgenmad inden vi skulle ned og skubbe bilen i gang.
Efter morgenmad og bil skubberiet, ville vi alle en tur over i Festival Mall. Pigerne skulle sammen i spa og have ordnet diverse, med fædrene måtte tage sig af deres respektive børn. Willie kørte ud for at se til familien. Det var en lidt kaotisk tur i Festival. De havde det meste af formiddagen stadig ikke fået alt deres strøm tilbage, så flere butikker var lukkede. Flemming var lige inde for at se på et par sko, og blev vist rundt i butikken med lyset fra en mobiltelefon. Desværre skulle han bruge lidt tid til at tænke, og ekspedienten mente ikke hun ville holde åben mere den dag, når der nu ikke var noget lys. Desværre for hende kom strømmen tilbage 20 minutter efter nu lukkede. Det betyder så også at Flemming må tilbage til Festival i morgen inden afrejsen, for lige at tage en sidste beslutning omkring hvilket par sko det skal være. Det er ikke let at shoppe.
Da pigerne var færdige med deres respektive behandlinger fik vi to gamle lidt tid for os selv. Willie og Annie tog ungerne med på tur, og vi gik i biffen en sidste gang. Til 20 kr. er det med at få set nogle film. Denne gang var det så Lillis ønske om at se Eclipse der skulle opfyldes. Inden filmen nåede Flemming at komme en tur til frisøren. Ca. 16 kr. for en herreklip med efterfølgende skulder- og rygmassage. Det er vist ikke det der sprænger budgettet. Det er nok heller ikke Lillis fodbehandling og retning af bryn, til en pris på ca. 36 kr. Efter filmen tog vi tilbage til lejligheden for lige at få pakket de sidste ting, som vi ikke nåede i morges i forvirringen.
Aftenen blev brugt på en sidste middag med den del af familien vi har haft mest med at gøre her nede. Vi tog en tur på Leslie’s som ligger i nærheden. Vores lokale restaurant, Manong’s er nemlig blæs helt i stykker. Selv om vi glæder os til at komme videre på rejsen er det også vemodigt at skulle sige farvel til dem der bor her. Vi har været i rigtig godt selskab når vi har været sammen med dem. Der er ikke noget tvivl om at vi kommer til at savne dem. Vi håber ungerne kan holde lidt kontakt pr. brev eller e-mail, eller at de en gang kan komme og besøge os. Ellers er vi jo tunget til at tage her ned igen en gang. Men mon ikke vi gerne gør det?
I morgen starter så den sidste del af vores rejse. En del som bliver helt anderledes en denne, men forhåbentlig rig på masser af gode minder og nye indtryk alligevel. Vi glæder os i hvert fald meget.
13. juli 2010
Der er ikke rigtig lavet faste planer for resten af denne uge. Det er jo på torsdag vi pakker taskerne og rejser til Koh Samui. Vi begynder at glæde os.
I dag ville vi en tur til Alabang Town Center. Lilli skulle kigge efter endnu et par Converse sko, og vi ville også gerne kigge efter nogle Hawaianas. Converse skoene fandt vi, men udvalget at Hawaianas var ikke så godt som vi huskede det. Måske vi kan nå at kigge en ekstra gang i Festival i morgen. Ellers må de for pokker også have dem i Thailand. Ellers gik vi mest rundt og kiggede. Vi har ikke rigtig haft lyst til at købe noget bare for at købe det. Vi har fundet lidt kopivarer som vi har været fristet af, men har dog holdt os i skindet. Vi håber udvalget er større i Thailand.
Til aften havde vi inviteret Ate Nene og hendes mand samt onkel Teddy med på Phoenix Court. Vi var så begejstrede for stedet sidst vi var der, at vi bare måtte tilbage igen. Og vi synes at Ate Nene havde fortjent at blive forkælet lidt, med alt det de har gjort for os. Maden var igen fremragende og vi måtte alle nærmet trille ud i bilen da vi skulle hjem. Billederne af bordet taler vist også for sig selv.
Teddy fortale på vej hjem i bilen at han havde set at der er varslet tyfon i nat. Han var derfor noget nervøs for om han ville komme af sted med flyet i morgen tidlig. Det gav heller ikke os ro i sindet. Vi kan stadig huske hvor meget vand der kom ind sidst det regnede kraftigt. Så tør vi slet ikke tænke på hvad der vil ske i en tyfon. Men nu må vi se hvad natten bringer.
I dag ville vi en tur til Alabang Town Center. Lilli skulle kigge efter endnu et par Converse sko, og vi ville også gerne kigge efter nogle Hawaianas. Converse skoene fandt vi, men udvalget at Hawaianas var ikke så godt som vi huskede det. Måske vi kan nå at kigge en ekstra gang i Festival i morgen. Ellers må de for pokker også have dem i Thailand. Ellers gik vi mest rundt og kiggede. Vi har ikke rigtig haft lyst til at købe noget bare for at købe det. Vi har fundet lidt kopivarer som vi har været fristet af, men har dog holdt os i skindet. Vi håber udvalget er større i Thailand.
Til aften havde vi inviteret Ate Nene og hendes mand samt onkel Teddy med på Phoenix Court. Vi var så begejstrede for stedet sidst vi var der, at vi bare måtte tilbage igen. Og vi synes at Ate Nene havde fortjent at blive forkælet lidt, med alt det de har gjort for os. Maden var igen fremragende og vi måtte alle nærmet trille ud i bilen da vi skulle hjem. Billederne af bordet taler vist også for sig selv.
Teddy fortale på vej hjem i bilen at han havde set at der er varslet tyfon i nat. Han var derfor noget nervøs for om han ville komme af sted med flyet i morgen tidlig. Det gav heller ikke os ro i sindet. Vi kan stadig huske hvor meget vand der kom ind sidst det regnede kraftigt. Så tør vi slet ikke tænke på hvad der vil ske i en tyfon. Men nu må vi se hvad natten bringer.
12. juli 2010
I dag skulle vi hjem fra Bohol. Dagen startede med det fineste vejr, så igen her til morgen stod vi tidligt op og gik ned og spiste morgenmad med udsigt over vandet og poolen, det kunne man altså godt vænne sig til. Bussen som skulle køre os til lufthavnen kom kl. 8.00 så efter morgenmaden var vi oppe og tjekke ud med det samme.
Tilbage i den meget lille lufthavn fik vi tjekket ind og kunne så sætte os i den noget beskedne afgangshal, som trods størrelse havde hele to gates. Eller det vil sige, at i hver sin side af rummet, som maks. var 20 meter bredt, var der en dør med et skilt med henholdsvis gate 1 og gate 2. I princippet var det ret ligegyldigt hvilken dør man benyttede, men personalet i lufthavnen valgte alligevel at man KUN måtte benytte den ene gate. 
Sikkerheden i indenrigs lufthavnene i Manila er også noget tvivlsom. Den er i hvert fald ikke specielt konsekvent. Vi har nu to gange slæbt flere liter vand i flasker med igennem sikkerhedstjekket, men når Flemming når i gennem metaldetektoren med bæltet på, bliver han bestemt smidt tilbage igen og må prøve igen, UDEN bæltet.
Ventetiden i lufthavnen på Bohol gik med at få skrevet lidt i rejsedagbogen og høre musik. Lufthavnen havde nemlig sit helt eget husorkester som underholder de rejsende mens de venter, og det uanset om de har lyst eller ej, for der er nemlig ikke nogen vej ud. Husorkesteret bestod af fire blinde herre, som med hver sin guitar og noget tvivlsomme sangstemme spillede et medley af filippinske sange og gamle amerikanske klassikere. De havde endda sammensat deres sangvalg sådan at de lige inden vores afgang spillede ”Leaving on a jetplane”.
Tilbage i Manilas vante larm kom Ate Nelia sammen med Glen for at hente os. Vi blev straks kørt ud til Ate Nene, hvor de havde lavet mad til os, for vi måtte jo være sultne oven på turen. Efter maden blev vi kørt hjem i lejligheden, hvor vi hurtigt fik pakket ud og smidt noget tøj til vask. Vi ville nemlig gerne hurtigt over i Festival Mall for at få Alexander klippet. Flemming fik også shoppet lidt til sin nye niece. Det er svært at lade være. Så må forældrene sortere i det senere.
Til aften tog vi igen ud til Ate Nene for at spise. De havde arrangeret en lille afskeds fest for alle dem som rejser hjem i denne uge. Som der plejer var der masser af god mad og godt humør. Ungerne så vi igen ikke meget til. De fiser rundt og leger med de andre børn. Der har virkelig fået noget ud af at være sammen med dem. Natashas generthed er stort set ikke-eksisterende. Alexander er blevet rigtig fine venner med Paulo. De har en god leg sammen, hvor de skal fange hinanden. De har endda lavet deres eget ”handshake”.
Selvom vi ikke så meget til ungerne betød det ikke at vi kedede os. Deres var nemlig til anledningen blevet hentet et karaokeanlæg. Og er der noget filippinere er glade for, så er det at synge karaoke, og det uanset om de kan synge eller ej. Vi skulle nu ikke nyde noget af at give et nummer, men de andre holdt sig ikke tilbage. Alan fortalte at de sammenligner sig lidt med deres naboer når de synger, og han mener helt klart at de synger bedst. Naboerne synger forfærdeligt hvis han skal sige det.
Tilbage i lejligheden efter en god aften hos Ate Nene var det tid til at få afgjort et ikke færdigt spil Bezzerwizzer. Igen vandt Flemming. Det er fire sejre ud af fem spil. De andre mener stadig det er et spørgsmål om held, men det er der dog lidt uenighed om. Flemming er i hvert fald ikke enig.
Tilbage i den meget lille lufthavn fik vi tjekket ind og kunne så sætte os i den noget beskedne afgangshal, som trods størrelse havde hele to gates. Eller det vil sige, at i hver sin side af rummet, som maks. var 20 meter bredt, var der en dør med et skilt med henholdsvis gate 1 og gate 2. I princippet var det ret ligegyldigt hvilken dør man benyttede, men personalet i lufthavnen valgte alligevel at man KUN måtte benytte den ene gate. 
Sikkerheden i indenrigs lufthavnene i Manila er også noget tvivlsom. Den er i hvert fald ikke specielt konsekvent. Vi har nu to gange slæbt flere liter vand i flasker med igennem sikkerhedstjekket, men når Flemming når i gennem metaldetektoren med bæltet på, bliver han bestemt smidt tilbage igen og må prøve igen, UDEN bæltet.Ventetiden i lufthavnen på Bohol gik med at få skrevet lidt i rejsedagbogen og høre musik. Lufthavnen havde nemlig sit helt eget husorkester som underholder de rejsende mens de venter, og det uanset om de har lyst eller ej, for der er nemlig ikke nogen vej ud. Husorkesteret bestod af fire blinde herre, som med hver sin guitar og noget tvivlsomme sangstemme spillede et medley af filippinske sange og gamle amerikanske klassikere. De havde endda sammensat deres sangvalg sådan at de lige inden vores afgang spillede ”Leaving on a jetplane”.
Tilbage i Manilas vante larm kom Ate Nelia sammen med Glen for at hente os. Vi blev straks kørt ud til Ate Nene, hvor de havde lavet mad til os, for vi måtte jo være sultne oven på turen. Efter maden blev vi kørt hjem i lejligheden, hvor vi hurtigt fik pakket ud og smidt noget tøj til vask. Vi ville nemlig gerne hurtigt over i Festival Mall for at få Alexander klippet. Flemming fik også shoppet lidt til sin nye niece. Det er svært at lade være. Så må forældrene sortere i det senere.
Til aften tog vi igen ud til Ate Nene for at spise. De havde arrangeret en lille afskeds fest for alle dem som rejser hjem i denne uge. Som der plejer var der masser af god mad og godt humør. Ungerne så vi igen ikke meget til. De fiser rundt og leger med de andre børn. Der har virkelig fået noget ud af at være sammen med dem. Natashas generthed er stort set ikke-eksisterende. Alexander er blevet rigtig fine venner med Paulo. De har en god leg sammen, hvor de skal fange hinanden. De har endda lavet deres eget ”handshake”.Selvom vi ikke så meget til ungerne betød det ikke at vi kedede os. Deres var nemlig til anledningen blevet hentet et karaokeanlæg. Og er der noget filippinere er glade for, så er det at synge karaoke, og det uanset om de kan synge eller ej. Vi skulle nu ikke nyde noget af at give et nummer, men de andre holdt sig ikke tilbage. Alan fortalte at de sammenligner sig lidt med deres naboer når de synger, og han mener helt klart at de synger bedst. Naboerne synger forfærdeligt hvis han skal sige det.
Tilbage i lejligheden efter en god aften hos Ate Nene var det tid til at få afgjort et ikke færdigt spil Bezzerwizzer. Igen vandt Flemming. Det er fire sejre ud af fem spil. De andre mener stadig det er et spørgsmål om held, men det er der dog lidt uenighed om. Flemming er i hvert fald ikke enig.
mandag den 12. juli 2010
11. juli 2010
I dag stod vi tidligt op for at komme op og spise morgenmad i en lille gazebo med udsigt over vandet, så vi kunne komme ned og bade.
Stranden så jo rigtig fin ud i går aftes, men her til morgen var det blevet højvande, og der var faktisk ikke ret meget strand tilbage. Der havde også været noget regnvejr om natten så der var en del blade og andet i vandet i dag. I stedet gik vi op i poolen, hvor udsigten er helt fantastisk. Det var nu heller ikke så dårligt. 
Om formiddagen kom solen frem et par timer og Flemming var nok lidt for ivrig for at få noget farve så han blev ude i solen så længe som muligt. Det vi lige havde glemt var solcremen. Det har så resulteret i nogle temmelig røde skuldre. Også Natasha har fået en let rødlig farve. Vi håber det går væk igen inden vi smutter til Thailand. 
Stranden så jo rigtig fin ud i går aftes, men her til morgen var det blevet højvande, og der var faktisk ikke ret meget strand tilbage. Der havde også været noget regnvejr om natten så der var en del blade og andet i vandet i dag. I stedet gik vi op i poolen, hvor udsigten er helt fantastisk. Det var nu heller ikke så dårligt. 
Om formiddagen kom solen frem et par timer og Flemming var nok lidt for ivrig for at få noget farve så han blev ude i solen så længe som muligt. Det vi lige havde glemt var solcremen. Det har så resulteret i nogle temmelig røde skuldre. Også Natasha har fået en let rødlig farve. Vi håber det går væk igen inden vi smutter til Thailand. 
Omkring middagstid trak der et regnvejr ind over Bohol. Det var ret sjovt at bade i poolen mens det regnede. Regnen var noget koldere end vandet i poolen, så det var med at holde sig under vandet. På et tidspunkt trak vi op i tørvejr i den overdækkede poolbar og fik os en lille forfriskning inden vi skulle op og skifte og gøre klar til frokosten. Efter frokosten skulle Lilli og Flemming op og have en halv times back, neck and shoulder massage. Vi havde fået to kuponer til en halv times gratis massage hver, og den mulighed skulle bestemt ikke gå til spilde, heller ikke med en god solskoldning. Men for pokker det gør ondt, men man er vel ikke pivet, så Flemming sagde ikke noget. Heller ikke da de efter endt massage kom med et varmt håndklæde for at tørre olien af.
Sidst på eftermiddagen gik vi op for at spille lidt pool og bordtennis. Både Anders og Willie tabte en omgang øl til Flemming i pool, mon han når at se dem inden vi skal af sted, eller snakker de sig ud af det? Efter spillet var det tid til aftensmad. Efter maden gik vi direkte op og tog badetøjet på igen så vi kunne nå endnu et dyp i poolen. Vi skal jo i seng til rimelig tid så vi kan komme op i morgen tidlig. Bussen kommer og henter os kl. 8.00.
Tilbage i vores hytte efter turen i poolen gjorde vi klar til at gå i seng. Det vil sige det gjorde vi ind til Natasha opdagede at der var kommet et mellem-stort firben ind til os. Ifølge Lille var der nu ikke tale om et firben, men mere en kæmpe dinosaur. Det skabte så en del panik og Flemming og Natasha måtte jagte rundt for at få den ubudne gæst lokket uden for til de mange andre kryb. Det lykkedes til sidst at få den ud, men det var godt nok ikke meget for det, men til sidst faldt der da ro over gemytterne og Lilli og Alexander kom igen ud fra badeværelset, hvor de havde forskanset sig med en skarpladt bruser, i det tilfælde at firbenet skulle finde på at bryde i gennem den 4-5 cm tykke dør der adskilte dem fra monsteret. Ja man kan jo aldrig vide hvad de finder på.
Sidst på eftermiddagen gik vi op for at spille lidt pool og bordtennis. Både Anders og Willie tabte en omgang øl til Flemming i pool, mon han når at se dem inden vi skal af sted, eller snakker de sig ud af det? Efter spillet var det tid til aftensmad. Efter maden gik vi direkte op og tog badetøjet på igen så vi kunne nå endnu et dyp i poolen. Vi skal jo i seng til rimelig tid så vi kan komme op i morgen tidlig. Bussen kommer og henter os kl. 8.00.
Tilbage i vores hytte efter turen i poolen gjorde vi klar til at gå i seng. Det vil sige det gjorde vi ind til Natasha opdagede at der var kommet et mellem-stort firben ind til os. Ifølge Lille var der nu ikke tale om et firben, men mere en kæmpe dinosaur. Det skabte så en del panik og Flemming og Natasha måtte jagte rundt for at få den ubudne gæst lokket uden for til de mange andre kryb. Det lykkedes til sidst at få den ud, men det var godt nok ikke meget for det, men til sidst faldt der da ro over gemytterne og Lilli og Alexander kom igen ud fra badeværelset, hvor de havde forskanset sig med en skarpladt bruser, i det tilfælde at firbenet skulle finde på at bryde i gennem den 4-5 cm tykke dør der adskilte dem fra monsteret. Ja man kan jo aldrig vide hvad de finder på.
søndag den 11. juli 2010
10. juli 2010
I dag skulle vi rejse til Bohol, som er endnu en af de mange tusinde øre som Filippinerne består af. På Bohol skulle der være nogle rigtig flotte strande, så vi glæder os til at komme af sted. I den bygning vi bor skulle der i dag udføres pest control, så vi skulle helst være uden af lejligheden klokken 9 om morgnen. Da vi alligevel skulle til Bohol med alle dem fra Norge samt MeAnn og hendes familie valgte vi at tage ud til Ate Nene fra morgenstunden, så kunne vi også få noget at spise inden vi skulle køre til lufthavnen klokken 13. 
Men vores dag startede nu med noget helt andet end turen til Bohol. Der var nemlig kommet besked om, at Lotte og Michael havde fået deres lille Cecilie. Det var jo rigtig gode nyheder at starte dagen med, selv om vi nu gerne så det havde ventet til vi var kommet hjem til Danmark. STORT tillykke med den lille, som vi glæder os rigtig meget til at komme hjem og se. Vi håber dog at der når billeder frem til os inden.
Turen til Bohol gik fint, alle kom med, da vi havde fundet den rigtige lufthavn. Det er åbenbart ikke helt så enkelt som det lyder. Fremme på Bohol kom vi til, hvad vi tror, må være verdens mindste ankomsthal. Den var godt nok ikke ret stor. Bagage båndet var ikke andet end et lidt forvokset kassebånd fra Bilka. Men vi fik da vores bagage og blev hentet i en bus og kørt ud til Panglao Island Nature Resort & Spa. Her skal vi så bruge resten af dagen i dag og hele dagen i morgen, for at vende næsen hjem til Manila igen mandag morgen klokken 8.
Da vi havde fået tjekket ind og var kommet ned til vores bungalow opdagede vi at vi var kommet til at lave koden til låsen på tasken om, så vi kunne ikke komme i vores taske med alt vores bagage, pokkers. Heldigvis var de søde til at hjælpe os i receptionen og fik sendt end ned med en nedstryger. Med startvanskelighederne overstået kunne vi gå ned og se lidt af stranden inden vi skulle spise. Der var ved at blive mørkt, men underne fik da fundet lidt skaller og koraler, som skal med hjem. Natasha fik fundet et flot sneglehus. Desværre havde hun ikke opdaget at en krebs havde fundet det før hende og slået sig ned i det. Så da hun lagde det på bordet begyndte det at flygte. Så vi måtte pænt aflevere krebs og sneglehus tilbage igen. Den ville ikke med od hjem. 
Efter aftensmaden gik vi en tur i den lækre pool. Det var dejligt at komme i vandet og blive skyllet efter turen her til. Det var et virkelig flot syn uden over en klippeskrænt ned til vandet, hvor der lå nogle små både og vuggede og ude i horisonten skulle vi se nogle flotte lyn lyse op på den mørke himmel. I lyset fra en projektør kunne vi se flagermus suse rundt og fange insekter. Ved 22 tiden gik vi tilbage for at sove så vi er friske til i morgen. På vejen tilbage skulle vi dog lige forbi et MEGET stor edderkop og det største firben vi endnu har set. For ikke at nævne de store flagermus som var i træerne lige uden for vores bungalow.
Men vores dag startede nu med noget helt andet end turen til Bohol. Der var nemlig kommet besked om, at Lotte og Michael havde fået deres lille Cecilie. Det var jo rigtig gode nyheder at starte dagen med, selv om vi nu gerne så det havde ventet til vi var kommet hjem til Danmark. STORT tillykke med den lille, som vi glæder os rigtig meget til at komme hjem og se. Vi håber dog at der når billeder frem til os inden.Turen til Bohol gik fint, alle kom med, da vi havde fundet den rigtige lufthavn. Det er åbenbart ikke helt så enkelt som det lyder. Fremme på Bohol kom vi til, hvad vi tror, må være verdens mindste ankomsthal. Den var godt nok ikke ret stor. Bagage båndet var ikke andet end et lidt forvokset kassebånd fra Bilka. Men vi fik da vores bagage og blev hentet i en bus og kørt ud til Panglao Island Nature Resort & Spa. Her skal vi så bruge resten af dagen i dag og hele dagen i morgen, for at vende næsen hjem til Manila igen mandag morgen klokken 8.
Da vi havde fået tjekket ind og var kommet ned til vores bungalow opdagede vi at vi var kommet til at lave koden til låsen på tasken om, så vi kunne ikke komme i vores taske med alt vores bagage, pokkers. Heldigvis var de søde til at hjælpe os i receptionen og fik sendt end ned med en nedstryger. Med startvanskelighederne overstået kunne vi gå ned og se lidt af stranden inden vi skulle spise. Der var ved at blive mørkt, men underne fik da fundet lidt skaller og koraler, som skal med hjem. Natasha fik fundet et flot sneglehus. Desværre havde hun ikke opdaget at en krebs havde fundet det før hende og slået sig ned i det. Så da hun lagde det på bordet begyndte det at flygte. Så vi måtte pænt aflevere krebs og sneglehus tilbage igen. Den ville ikke med od hjem. 
Efter aftensmaden gik vi en tur i den lækre pool. Det var dejligt at komme i vandet og blive skyllet efter turen her til. Det var et virkelig flot syn uden over en klippeskrænt ned til vandet, hvor der lå nogle små både og vuggede og ude i horisonten skulle vi se nogle flotte lyn lyse op på den mørke himmel. I lyset fra en projektør kunne vi se flagermus suse rundt og fange insekter. Ved 22 tiden gik vi tilbage for at sove så vi er friske til i morgen. På vejen tilbage skulle vi dog lige forbi et MEGET stor edderkop og det største firben vi endnu har set. For ikke at nævne de store flagermus som var i træerne lige uden for vores bungalow.9. juli 2010
I dag skulle der shoppes sko. De sidste dage har Lilli glemt at få strømper med, og så er det jo lidt svært at prøve dem. Men i dag var de husket og så skulle der shoppes. Det er primært Converse sko de er ude efter. De fås flere steder, nogen steder mere originale end andre. Vi har valgt at gå efter de originale, da flere af de uoriginale ikke ligner ret godt, og prisen på de originale er stadig omkring halvpris i forhold til hjemme i Danmark. Lilli ville gerne have haft to par, men det sted vi var, havde de desværre ikke hendes størrelse i den ene farve, så vi må nok af sted igen inden vi tager til Thailand. Ungerne fik også et par hver i nogle ret specielle modeller, som vist nok koster omkring 700 kr. hjemme (hvis man da kan få dem der hjemme), og her ned under 300 kr.
Flemmings mave er stadig ikke helt god. Det er ikke feriemave, men mere en gang forstoppelse, utroligt nok. Så vi tog hjem i lejligheden midt på eftermiddagen for at slappe lidt af. Om aftenen skulle vi ud og spise med en af Willies tidligere klassekammerater. Vi skulle spise på en restaurant der hedder Phoenix Court. Det skulle ligge på Bellevue Hotel. Vi googlede det hjemme i lejligheden og fandt ud af at det så er Manilas eneste 5 stjernede hotel, så vi kunne godt regne ud af shorts og dappere nok ikke var det rigtige påklædning. Så Flemming måtte nødtvunget trække i lange bukser og lukkede sko. Puha det var varmt.
Velankommet til restauranten fik vi hilst på vores værter for aftenen, Romy og Edna, et par MEGET søde mennesker, som vi havde en dejlig aften sammen med. Maden på Phoenix Court var helt fantastisk. Det tog godt nok lidt tid at bestemme sig, men som man plejere her nede bestiller hver person en ret som bliver sat midt på bordet, og så rækker alle ellers til fadene af det der kommer ind.
Indtil nu er vi ikke stødt på specielt stærk mad, og dette var helle tilfældet denne aften, troede vi. I sin iver efter at få spist den god mad var Flemming uopmærksom et kort sekund, og opdagede ikke at der i en af retterne var tørrede chilier. Det blev dog opdaget da den var kommet ind i munden og der var tygget på den. Og Phoenix Court er ikke lige stedet man spytter maden ud igen, så han var nødt til at spise det hele og så slukke efter med det meste af øl han fik til maden. Puha den var stærk. Lilli og ungerne fik i den grad også stillet deres lyst til frugtshakes. Dels var de helt fantastisk gode her, men de var også flot pyntet. Se bare billederne af Natashas Watermelonshake.
Selvom det var et af Manilas fineste hoteller vi spiste på var maden faktisk ikke specielt dyr. En frugt shake kostede ca. 20 kr. og en af retterne vi fik kostede mellem 30 og 60 kr. Og så var der beregnet til at flere kunne tage af retten. Et hurtigt bud på hvad aftenen kostede for 8 voksne og 2 børn vil være omkring 8-1000 kr. alt inklusive. Vi har da snakket lidt om, om vi ikke skulle vende tilbage der til og få en god afslutningsmiddag på tirsdag. Onsdag aften skal Lilli og jeg nemlig i biografen igen. Der skal jo ses nogle film til de priser de har her nede. Næste gang står den på Eclipse, som er film nummer tre i Twilight sagaen.
Flemmings mave er stadig ikke helt god. Det er ikke feriemave, men mere en gang forstoppelse, utroligt nok. Så vi tog hjem i lejligheden midt på eftermiddagen for at slappe lidt af. Om aftenen skulle vi ud og spise med en af Willies tidligere klassekammerater. Vi skulle spise på en restaurant der hedder Phoenix Court. Det skulle ligge på Bellevue Hotel. Vi googlede det hjemme i lejligheden og fandt ud af at det så er Manilas eneste 5 stjernede hotel, så vi kunne godt regne ud af shorts og dappere nok ikke var det rigtige påklædning. Så Flemming måtte nødtvunget trække i lange bukser og lukkede sko. Puha det var varmt.
Velankommet til restauranten fik vi hilst på vores værter for aftenen, Romy og Edna, et par MEGET søde mennesker, som vi havde en dejlig aften sammen med. Maden på Phoenix Court var helt fantastisk. Det tog godt nok lidt tid at bestemme sig, men som man plejere her nede bestiller hver person en ret som bliver sat midt på bordet, og så rækker alle ellers til fadene af det der kommer ind.
Indtil nu er vi ikke stødt på specielt stærk mad, og dette var helle tilfældet denne aften, troede vi. I sin iver efter at få spist den god mad var Flemming uopmærksom et kort sekund, og opdagede ikke at der i en af retterne var tørrede chilier. Det blev dog opdaget da den var kommet ind i munden og der var tygget på den. Og Phoenix Court er ikke lige stedet man spytter maden ud igen, så han var nødt til at spise det hele og så slukke efter med det meste af øl han fik til maden. Puha den var stærk. Lilli og ungerne fik i den grad også stillet deres lyst til frugtshakes. Dels var de helt fantastisk gode her, men de var også flot pyntet. Se bare billederne af Natashas Watermelonshake.
Selvom det var et af Manilas fineste hoteller vi spiste på var maden faktisk ikke specielt dyr. En frugt shake kostede ca. 20 kr. og en af retterne vi fik kostede mellem 30 og 60 kr. Og så var der beregnet til at flere kunne tage af retten. Et hurtigt bud på hvad aftenen kostede for 8 voksne og 2 børn vil være omkring 8-1000 kr. alt inklusive. Vi har da snakket lidt om, om vi ikke skulle vende tilbage der til og få en god afslutningsmiddag på tirsdag. Onsdag aften skal Lilli og jeg nemlig i biografen igen. Der skal jo ses nogle film til de priser de har her nede. Næste gang står den på Eclipse, som er film nummer tre i Twilight sagaen.8. juli 2010
Endnu en dag uden de helt store planer. Eneste faste plan var et besøg på Pancake House for at spise morgen mad, eller brunch må det vel være, for de åbner først klokken 10. 
Flemming startede dagen i fin form med endnu en løbetur. På den faste rute er der flere filippinere der er begyndt at lægge mærke til den høje hvide fyr, som alle synes er en ”fast runner”. Selv om det stadig er hårdt at løbe i varmen er det nu dejligt når man er færdig. Eneste minus er at man ikke kan stoppe med at svede den næste halve time, heller ikke selv om man går i et koldt bad.
Om eftermiddagen skulle vi ud til Ate Nene og spise, da lydia skulle rejse tilbage til USA. Flemming havde desværre fået problemer med maven og måtte blive hjemme – øv øv. Men de andre var af sted og have en dejlig aften. Willie skulle blive lidt længere, da der skulle holdes et møde omkring nogle fuldmagter og diverse, som skulle være i orden inden alle de ”udenlandske filippinere” skal rejse igen. Dette møde trak noget ud, og klokken 5.30 skrev Willie en besked om at han blev der for at sove. Det havde vi vidst regnet ud.
Flemming startede dagen i fin form med endnu en løbetur. På den faste rute er der flere filippinere der er begyndt at lægge mærke til den høje hvide fyr, som alle synes er en ”fast runner”. Selv om det stadig er hårdt at løbe i varmen er det nu dejligt når man er færdig. Eneste minus er at man ikke kan stoppe med at svede den næste halve time, heller ikke selv om man går i et koldt bad.Om eftermiddagen skulle vi ud til Ate Nene og spise, da lydia skulle rejse tilbage til USA. Flemming havde desværre fået problemer med maven og måtte blive hjemme – øv øv. Men de andre var af sted og have en dejlig aften. Willie skulle blive lidt længere, da der skulle holdes et møde omkring nogle fuldmagter og diverse, som skulle være i orden inden alle de ”udenlandske filippinere” skal rejse igen. Dette møde trak noget ud, og klokken 5.30 skrev Willie en besked om at han blev der for at sove. Det havde vi vidst regnet ud.
torsdag den 8. juli 2010
7. juli 2010
I dag var alle klar til en køretur i og omkring Muntinlupa. Bedstefar ville bl.a. gerne vise os den high school, hvor han i sin tid var elev. Så sammen med familien fra Norge kørte vi af sted fra Summitville.
Skolen havde naturligvis ændret sig en del siden Bedstefars tid. Der var kommet flere bygninger og ikke mindst flere elever til. Flere af eleverne fandt vores tilstedeværelse meget interessant og kiggede meget åbenlys i vores retning. Det var meget spændende at se skolen, og det var også dejligt at kunne høre forskellige små historier, fra Bedstefars skoletid.
Skolen havde naturligvis ændret sig en del siden Bedstefars tid. Der var kommet flere bygninger og ikke mindst flere elever til. Flere af eleverne fandt vores tilstedeværelse meget interessant og kiggede meget åbenlys i vores retning. Det var meget spændende at se skolen, og det var også dejligt at kunne høre forskellige små historier, fra Bedstefars skoletid.
Ikke langt fra skolen lå Manilas fængsel - Manila Bilibid Prison. Både fængslet og skolen ligger i et område, hvor langt de fleste beboere er ansatte i fængslet. Vi fik naturligvis ikke set fængslet ”intramuros” (inden for murene, jf. det gamle Manila), men en tur uden for murene var også helt fint for os.
Efter sightseeingturen var det efterhånden blevet frokosttid. Vi satte kursen mod StarMall. Dette mall udskilte sig en del fra de øvrige malls vi har besøgt. Der var mange små butikker med div. kopivarer, og det var også tydeligt, at flere af ”de lokale” gjorde deres indkøb her.Efter frokost og lidt småindkøb vendte vi igen næserne mod familien i Summitville. Vi skulle mødes med Nelia og Lydia for at følges hen til kirkegården, hvor Bedstefars forældre begge er begravede. Kirkegården ligner langt fra en kirkegård, som vi kender dem i DK. Vi fik sat blomster og tændt lys, og efter et stykke tid ankom onkel Teddie, Violie, Ate Nene og Joseph også.
Da vi kom tilbage til Summitville skulle vi for en gang skyld ikke køre med Glenn tilbage til lejligheden. Vi skulle prøve at køre med Jeepney – like real filippinos. 7 pesos pr. pers. Uanset , hvor langt du skal – så har alle vist råd til offentlig transport. Det var meget sjovt at lade sig transportere på den måde. 
Efter en indholdsrig dag, sluttede vi dagen af med lækker italiensk mad i Festival Mall – Old Spaghetti house var bestemt et besøg værd, og deres mangoshakes trækker bestemt heller ikke karakteren ned.Eftersom vi var i Festival Mall ville vi lige tage omkring kjolebutikken for at følge op på Natashas kjole. Da vi kom ind i butikken spottede ekspedienten fra forleden os, og kom nærmest styrtende med Natashas kjole – den var klar, hvor heldig har man lov til at være. Natasha fik kjolen på, og den passede på en prik.
Da vi kom tilbage til lejligheden , faldt børnene nærmest omkuld i sengen, så Besserwizzer rematchen må vente til en anden dag.
6. juli 2010
Dagen i dag har været en af de helt stille. Der var ikke planlagt nogen tur, da flere af os i løbet af natten eller morgenen havde haft lidt mavekneb, men ikke noget der burde give problemer senere. For dog at være på den sikre side, blev det besluttet at dagen var til ”fri leg”. Vi brugte formiddagen hjemme i lejligheden, hvor Lilli fik opdateret vore billedalbum.
Vi tog så ned til Festival Mall og det passede lige med at vi kunne smutte i biografen og se den nye Karate kid film. Begge ungerne syntes det var rigtig sjovt, selvom Alexander godt lige ville sidde lidt ved Flemming under en slåskamp, som han syntes var lidt uhyggelig. Men det gik dog hurtigt over da ”de onde” fik bank til sidst.
Resten af eftermiddagen blev brugt på at ose lidt rundt, og til aften gik vi samlet over på Manong’s for at spise.
Det var faktisk dejligt at have en dag hvor der ikke var planlagt det helt store.
Det var faktisk dejligt at have en dag hvor der ikke var planlagt det helt store.
5. juli 2010
Øv øv øv. Vi havde regnet med at vi både kunne komme i Water camp og Enchanted Kingdom i denne uge. Men på Filippinerne er juni måned den sidste måned der er højsæson, fordi der ferier ligger noget anderledes end i Danmark. Det betyder at de kun har åbent i weekenderne, og næste weekend er vi på tur til Bohol, så der har vi ikke mulighed for at komme af sted. Så vores planer må laves lidt om. En hurtig nødløsning blev i dag at tage ud til en af Willies gamle klassekammerater, som boede et sted hvor vi kunne låne deres pool. 
Efter et par timer i poolen blev det tordenvejr, og vi var nødt til at komme op. Vi fik hente nogle siopao og spiste en fælles frokost. 
Herefter kørte vi til South Mall Las Piñas. Her fik Natasha shoppet nye øreringe og Alexander fik købt en fjernstyret helikopter. Gad vide hvordan det går at flyve med den der hjemme?
Efter et par timer i poolen blev det tordenvejr, og vi var nødt til at komme op. Vi fik hente nogle siopao og spiste en fælles frokost. 
Herefter kørte vi til South Mall Las Piñas. Her fik Natasha shoppet nye øreringe og Alexander fik købt en fjernstyret helikopter. Gad vide hvordan det går at flyve med den der hjemme?Vi er nu lige kommet hjem og har lige fået gang i at vaske vores badetøj og lidt senere skal Bezzerwizzer fra i går så afsluttes.
4. juli 2010
I dag skulle der hviles ud oven på festen i går. Vi sov så længe vi kunne, hvilket desværre ikke var så længe. Flemming havde en plan om at skulle ud og løbe, men lidt rumlen i maven fik sat lidt en stopper for den plan. Heldigvis var det ikke andet end lidt sult, så der er stadig ikke nogen der rigtig er ramt af feriemave.
I dag tog vi en tur for os selv til Festival Mall. Vi fik lokket Michelle og Anders til at se efter ungerne en times tid, hvilket ikke er særlig svært, når bare de fik penge med ned i Tom’s World, som er en af tre spillehaller i Fastival Mall. Mens ungerne hyggede sig gik de to gamle ind og fik en combination massage. En hel time med hver vores filippinerpige der virkelig ved hvor der skal tages fat. Samlet pris 1200 pesos = 150 kr. Det er vist ikke sidste gang vi vil se om vi kan få mulighed for at snige os lidt væk.
Efter massagen fik vi frokost og helt tilfældigt fandt vi en butik som havde et lille udvalg af festkjoler til piger. Og her var lige kjolen til Natasha. Den skal lige rettes lidt til, og så er den vist lavet til lidt ældre piger, for i hvert fald var der syet et lille indlæg ind til byster, og det ville Natasha bestemt ikke have. Den skal også lægges lidt ind og have syet nogle små stropper på. Den skulle gerne være værdig på torsdag, så vi er noget spændt på at hente den. Så mangler vi bare at se om vi kan finde noget til Alexander.
Dagen blev sluttet af med en omgang Bezzerwizzer. Flemming er lige nu i front, men vi blev ikke helt færdige og regner med at kunne afslutte spillet i morgen.
I dag tog vi en tur for os selv til Festival Mall. Vi fik lokket Michelle og Anders til at se efter ungerne en times tid, hvilket ikke er særlig svært, når bare de fik penge med ned i Tom’s World, som er en af tre spillehaller i Fastival Mall. Mens ungerne hyggede sig gik de to gamle ind og fik en combination massage. En hel time med hver vores filippinerpige der virkelig ved hvor der skal tages fat. Samlet pris 1200 pesos = 150 kr. Det er vist ikke sidste gang vi vil se om vi kan få mulighed for at snige os lidt væk.
Efter massagen fik vi frokost og helt tilfældigt fandt vi en butik som havde et lille udvalg af festkjoler til piger. Og her var lige kjolen til Natasha. Den skal lige rettes lidt til, og så er den vist lavet til lidt ældre piger, for i hvert fald var der syet et lille indlæg ind til byster, og det ville Natasha bestemt ikke have. Den skal også lægges lidt ind og have syet nogle små stropper på. Den skulle gerne være værdig på torsdag, så vi er noget spændt på at hente den. Så mangler vi bare at se om vi kan finde noget til Alexander.
Dagen blev sluttet af med en omgang Bezzerwizzer. Flemming er lige nu i front, men vi blev ikke helt færdige og regner med at kunne afslutte spillet i morgen.
3. juli 2010
Så var dagen kommet for den store familie fest. Der har været lagt et stort arbejde i at planlægge festen. Og vi må sige at arrangørerne havde gjort det godt. Festen skulle holdes i Cupang Hall, som er et sted man kan leje til store fester. Lige som vi kender med at forsamlingshus i Danmark. Vi havde stedet for os selv, hvis man da kan sige det, når der var omkring 120 mennesker med til festen. Vi havde to fine pools til rådighed, og det var de mange børn ikke sene til at benytte sig af. Fra festen startede kl. 7.00 om morgen og til de sidst tog hjem ved 18 tiden var der konstant børn i vandet. Også flere af vi voksne fandt vej til vandet, som i varmen er dejligt svalende.
Selve festen var virkelig fest på ægte filippinsk manér. Der var mad i buffeten fra morgen til aften, og der manglede ikke noget. Til gengæld var det svært for os som er vant til at maden bliver serveret i etapper. For her kom der nyt mad på bordet så snart noget andet blev taget af. Og det var ikke det samme der kom på som blev taget ud. Derfor nåede vi nok ikke at smage på det hele.
Undervejs var der mange indslag med forskellige lege og underholdning. Og ganske som filippinerne plejer, blev der hujet, klappet og grinet når andre stod for et underholdende indslag.
Der blev taget mange billeder under vejs og filmet en del. Så nu har vi et stort arbejde med at får gennemgået det hele når vi kommer hjem. Vi har lovet Merle og Mark at sende billederne på DVD.
Selve festen var virkelig fest på ægte filippinsk manér. Der var mad i buffeten fra morgen til aften, og der manglede ikke noget. Til gengæld var det svært for os som er vant til at maden bliver serveret i etapper. For her kom der nyt mad på bordet så snart noget andet blev taget af. Og det var ikke det samme der kom på som blev taget ud. Derfor nåede vi nok ikke at smage på det hele.Undervejs var der mange indslag med forskellige lege og underholdning. Og ganske som filippinerne plejer, blev der hujet, klappet og grinet når andre stod for et underholdende indslag.
Der blev taget mange billeder under vejs og filmet en del. Så nu har vi et stort arbejde med at får gennemgået det hele når vi kommer hjem. Vi har lovet Merle og Mark at sende billederne på DVD.2. juli 2010
I dag var en af de mere stille dage. Vi havde planlagt at vi ville ud og se efter tøj til ungerne til Michael og Lottes bryllup samt en tur i biografen og se Toy Story 3. Vi blev anbefalet at tage i Alabang Town Center. Det ligger ikke så langt væk, så vi kunne godt gå der over. Men der var lidt længere end forventet og da solen havde valgt at komme frem i dag blev det en meget varm tur for ungerne. Fremme ved centeret gik vi først på opdagelse efter biograferne, hvor vi skulle mødes med MeAnn kl. 14.30. Skiltningen var noget forvirrende, så vi brugte noget tid på at finde biograferne, men den lykkedes da til sidst. Nu kunne vi så så på udkig efter tøj, og vi kom forbi flere forretninger som havde festtøj, men kjolerne var meget ”puffede” og jakkesættene til Alexander virkede meget tykke og varme, underligt nok. Vi købte ikke noget, men har da nu set udvalget, og kigger nok igen i nogle af de andre malls vi kommer til at besøge under vejs.
Turen i biografen gik fint. Vi havde Patty og Tata med samt alle børnene fra Norge. Mark og Merlee var også med. Vi kom godt nok lidt for sent til starten af filmen, da der var lidt problemer med at få hentet Patty og Paulo. Det endte så med at vi slet ikke fik hentet Paulo, og vi andre kom så ind og se filmen. Selv om den var på engelsk kunne vores børn godt få noget ud af filmen, og vi håber at vi kan nå og se Karate Kid senere. Den har først præmiere til august i Danmark. Priserne er bestemt også til at overkomme. I Alabang Town Center er billetterne lidt dyrere end de er i Festival Mall. Men alligevel kom vi kun af med omkring 35 kr. pr. billet for at se Toy Story 3.
Efter filmen kørte vi med ud til Ate Nene og spiste. De havde været i køkkenet hele dagen for at forberede mad til de mange gæster der bor der, og til familie festen i morgen.
Turen i biografen gik fint. Vi havde Patty og Tata med samt alle børnene fra Norge. Mark og Merlee var også med. Vi kom godt nok lidt for sent til starten af filmen, da der var lidt problemer med at få hentet Patty og Paulo. Det endte så med at vi slet ikke fik hentet Paulo, og vi andre kom så ind og se filmen. Selv om den var på engelsk kunne vores børn godt få noget ud af filmen, og vi håber at vi kan nå og se Karate Kid senere. Den har først præmiere til august i Danmark. Priserne er bestemt også til at overkomme. I Alabang Town Center er billetterne lidt dyrere end de er i Festival Mall. Men alligevel kom vi kun af med omkring 35 kr. pr. billet for at se Toy Story 3.
Efter filmen kørte vi med ud til Ate Nene og spiste. De havde været i køkkenet hele dagen for at forberede mad til de mange gæster der bor der, og til familie festen i morgen.
1. juli 2010
Dagens tur var en udflugt til Ocean Park sammen med dem fra Norge, som ankom i går. 
Der var mange flotte fisk at se på og vi fik prøvet en fodbehandling, foretaget af fisk! Det var rigtig sjovt at prøve, men det kildede rigtig meget i starten når fiskene gik i gang med at nippe til ens fødder. Natasha og Alexander kunne ikke helt få fødderne ned i vandet. 
Efter endt besøg var det tid til det obligatoriske besøg i souvenirbutikken. Her fik vi købt os til et 3D billede med os selv på. Det ser rigtig sjovt ud. Efter ocean Park kørte vi en tur gennem den gamle bydel af det oprindelige Manila og sluttede med at gå en tur i Lunetta Park, eller Rizal Park som den hedder nu. Flere var nu ved at være trætte så vi satte kursen hjemover.
Hjemme i lejligheden fik vi smidt vores ting af og vi fire gik lige over vejen til vores ”stamrestaurant", Manong’s, og fik noget at spise. Det er en rigtig god restaurant med lækker mad og en god atmosfære. Der er også mange lokale der kommer her.
30. juni 2010
Dagen i dag startede rigtig tidligt, nemlig kl. 2 om natten, da vi opdagede at der kom vand ind fra loftet i vores lejlighed fra det ret voldsomme tordenvejr der var trukket ind over Manila i løbet af natten. Vi fik lagt håndklæder ud og reddet vores ting væk fra vandet og kunne igen gå til ro, men vi havde vist begge svært ved at sove igen, og det hjalp heller ikke på det at vi skulle op klokken 5.30 for at være klar til dagens udflugt.
I dag var der planlagt en tur til Villa Escudero, som er en gammel spansk Hacienda. Haciendaen består af en 800 ha stor kokosplantage.
Efter en køretur på ca. 2 timer ankom vi til Villa Escudero, og blev budt på en velkomstdrink af buko, som er frisk kokosjuice. Vi var inde at se det tilhørende museum, med mange gamle effekter fra katolske kirker samt en masse historiske samlinger med god information om Filippinernes historie. Efter museums besøget fik ungerne gang i lidt leg med de filippinske børn og det viste sig at holde resten af dagen.
Vi kørte nu i carabao cart, som er en slags hestevogn bare trukket af en vandbøffel i stedet, ned til restaurant som ligger ved foden af et lille vandfald. Her kunne vi nyde en lækker buffet mens vi spiste sad vi med fødderne i vandet. Det var dejligt svalende i varmen. Efter måltidet kunne ungerne bade i vandfaldet. Men vi havde ikke fået vand nok, så vi gik direkte op i poolen og så blev der leget og plasket til den store guldmedalje. Natasha og Alexander var meget populære hos både Tata, Joelle og JM og der blev grinet rigtig meget selv om de ikke forstod hvad hinanden sagde. Der var også en lille vandrutsjebane som også skulle prøves, og da Natasha så at Joelle selv kunne køre ned og svømme ind til kanten skulle hun også prøve, og hun var rigtig glad da det viste sig at hun godt kunne. Tata, Alexander og JM kunne dog ikke svømme selv i den lidt dybere pool hvor rutsjebanen var, så Flemming fik lov at gribe Tata når hun kom ned. Lilli skulle så gribe Alexander, og Onkel Teddy fik lov at gribe JM. Både børn som voksne havde vist et par sjove timer i vandet.
Men løjerne skulle jo have en ende og da vi igen havde fået tørt tøj på kørte vi hjem til lejligheden og fik os frisket op, for herefter at køre ud til Ate Nene for at spise aftensmad. Her fandt børnene igen hurtigt sammen og Natashas Nintendo var meget populær at låne. Vi kørte lidt tidligt hjem til lejlighederne igen og så fik vi lavet os lidt frisk frugt og smagt lidt på de forskellige nye sodavand vi fandt i Festival Mall den anden dag.Vi kørte lidt tidligt hjem til lejlighederne igen og så fik vi lavet os lidt frisk frugt og smagt lidt på de forskellige nye sodavand vi fandt i Festival Mall den anden dag.
I dag var der planlagt en tur til Villa Escudero, som er en gammel spansk Hacienda. Haciendaen består af en 800 ha stor kokosplantage.Efter en køretur på ca. 2 timer ankom vi til Villa Escudero, og blev budt på en velkomstdrink af buko, som er frisk kokosjuice. Vi var inde at se det tilhørende museum, med mange gamle effekter fra katolske kirker samt en masse historiske samlinger med god information om Filippinernes historie. Efter museums besøget fik ungerne gang i lidt leg med de filippinske børn og det viste sig at holde resten af dagen.
Vi kørte nu i carabao cart, som er en slags hestevogn bare trukket af en vandbøffel i stedet, ned til restaurant som ligger ved foden af et lille vandfald. Her kunne vi nyde en lækker buffet mens vi spiste sad vi med fødderne i vandet. Det var dejligt svalende i varmen. Efter måltidet kunne ungerne bade i vandfaldet. Men vi havde ikke fået vand nok, så vi gik direkte op i poolen og så blev der leget og plasket til den store guldmedalje. Natasha og Alexander var meget populære hos både Tata, Joelle og JM og der blev grinet rigtig meget selv om de ikke forstod hvad hinanden sagde. Der var også en lille vandrutsjebane som også skulle prøves, og da Natasha så at Joelle selv kunne køre ned og svømme ind til kanten skulle hun også prøve, og hun var rigtig glad da det viste sig at hun godt kunne. Tata, Alexander og JM kunne dog ikke svømme selv i den lidt dybere pool hvor rutsjebanen var, så Flemming fik lov at gribe Tata når hun kom ned. Lilli skulle så gribe Alexander, og Onkel Teddy fik lov at gribe JM. Både børn som voksne havde vist et par sjove timer i vandet.
Men løjerne skulle jo have en ende og da vi igen havde fået tørt tøj på kørte vi hjem til lejligheden og fik os frisket op, for herefter at køre ud til Ate Nene for at spise aftensmad. Her fandt børnene igen hurtigt sammen og Natashas Nintendo var meget populær at låne. Vi kørte lidt tidligt hjem til lejlighederne igen og så fik vi lavet os lidt frisk frugt og smagt lidt på de forskellige nye sodavand vi fandt i Festival Mall den anden dag.Vi kørte lidt tidligt hjem til lejlighederne igen og så fik vi lavet os lidt frisk frugt og smagt lidt på de forskellige nye sodavand vi fandt i Festival Mall den anden dag.29. juni 2010
I dag gik turen til Tagaytay, som er en forhistorisk nedsunket vulkan. Den oprindelige vulkan er sunket i jorden og der er opstået en sø med en ny og noget mindre vulkan, Taal. Den nye vulkan er Filippinernes farligste med 33 udbrud siden det første blev registreret i 1572. Sidst Taal var i udbrud var i 1977.
Desværre var der noget overskyet, så det var svært at få gode billeder med hjem. Til gengæld fik vi en rigtig god frokost med mange af de andre der var taget med på turen. Vi var så mange at vi måtte læsses ind i tre biler.
På hjemturen gjorde vi holdt med at lokalt marked med kød og grønt. Vi var ikke andet end lige kommet ud af bilen før de lokale fik øje på Flemming som med højde og hudfarve skilte sig noget ud fra de andre på markedet, og dette gav anledning til tilbud fra mange sælgere om handler med både filippinske snacks, bælter og punge i læder samt KÆMPE knive og macheter. Vi prøvede nogle af de forskellige snacks, hvilket kun resultere i at flere handlende lugtede blod, eller rettere penge, og straks var smagen på deres snack enten bedre eller lige lidt anderledes, så vi skulle købe deres også. Da vi endelig kom fri af mængden kunne vi gå ned og kigge på kødet. Der var en ret gennemtrængende stank af gammelt kød og blod så næserne skulle lige vænne sig til at gå der. Når vi så hvordan de behandlede deres kød er vi rigtig glade for at vi valgte at køre hjem til Dori for at spise. 
Desværre var der noget overskyet, så det var svært at få gode billeder med hjem. Til gengæld fik vi en rigtig god frokost med mange af de andre der var taget med på turen. Vi var så mange at vi måtte læsses ind i tre biler.
På hjemturen gjorde vi holdt med at lokalt marked med kød og grønt. Vi var ikke andet end lige kommet ud af bilen før de lokale fik øje på Flemming som med højde og hudfarve skilte sig noget ud fra de andre på markedet, og dette gav anledning til tilbud fra mange sælgere om handler med både filippinske snacks, bælter og punge i læder samt KÆMPE knive og macheter. Vi prøvede nogle af de forskellige snacks, hvilket kun resultere i at flere handlende lugtede blod, eller rettere penge, og straks var smagen på deres snack enten bedre eller lige lidt anderledes, så vi skulle købe deres også. Da vi endelig kom fri af mængden kunne vi gå ned og kigge på kødet. Der var en ret gennemtrængende stank af gammelt kød og blod så næserne skulle lige vænne sig til at gå der. Når vi så hvordan de behandlede deres kød er vi rigtig glade for at vi valgte at køre hjem til Dori for at spise. 
Dori er Willies halvsøsters datter. Hendes mand har nogle ret gode forretninger, og de bor i et lukket kvarter som er skarpt bevogtet af bevæbnede vagter. Men det kunne ikke mærkes at de hørte til de MEGET velstillede. Dori var utroligt gæstfri og imødekommende og vi havde en rigtig hyggelig aften.
På grøntmarkedet skulle Willie lige vise hvor god han var til at handle og han kom da også tilbage til os andre og fortalte stolt hvordan han havde handlet prisen ned på 3 ananas for 90 pesos i stedet for 100. Desværre kom vi forbi flere boder på vejen hjem til Dori hvor de skiltede med 7 ananas for 100 Pesos.
28. juni 2010
Den oprindelige plan for dagen var et planlagt besøg til Tagaytay, men da Merle og Mark fra USA først kom sent i går aftes, ville de gerne vente med en sådan heldagsudflugt til dagen efter.
I stedet kørte vi en tur til Aplaya for at besøge familien der. Hele køreturen blev fotodokumenteret af de to paparazzifotografer.
I stedet kørte vi en tur til Aplaya for at besøge familien der. Hele køreturen blev fotodokumenteret af de to paparazzifotografer.
Efter Aplayabesøget kørte vi i samlet trop afsted med den folkeskole, hvor Bedstefar tidligere havde været elev. Skolen lignede selvfølgelig ikke sig selv længere. Vi mødte den 6. klasse, som kusine Michelle underviste i matematik. Der var et sted mellem 40 og 50 elever i klassen – helt andre forhold end i de danske klasser.
Mens vi gik rundt på skolen var det næsten som at være kendt. Alle vendte sig og kiggede efter os – specielt drengene kiggede langt efter Natasha……
Besøget på skolen tog lidt længere tid end forventet, så besøget på en high school måtte udsættes til en anden dag. I stedet kørte vi mod Festival Mall for at spise frokost. Valget faldt på deres foodjunction. Her var der en masse forskellig små spisesteder med en masse forskellige retter – nogle mere indbydende end andre. Blandt andet så vi et sted, hvor man kunne købe (og spise) nogle helt små og meget stegte hele kyllinger. Vi bestilte i stedet pancit og små lumpia – ikke så gode som bedstefars blev vi meget hurtigt enige om. Vi bestilte også en portion dybtstegte små krabber – de smagte faktisk ok, og Alexander fik da også spist en del.
Efterfølgende skulle vi en tur omkring banken, hvor Bedstefar skulle have indbetalt den sidste rate til Boholturen. Vi fik at vide, at det godt kunne tage lang tid, men hvor lang tid kan sådan noget tage tænkte vi. Vi blev klogere……. Efter laaaaaaang ventetid kørte Glenn os tilbage til lejligheden. Først hen på eftermiddagen ringede Bedstefar, og fortalte, at han var blevet færdig i banken. Godt man ikke skal ordne bankforretninger på Filippinerne.
Besøget på skolen tog lidt længere tid end forventet, så besøget på en high school måtte udsættes til en anden dag. I stedet kørte vi mod Festival Mall for at spise frokost. Valget faldt på deres foodjunction. Her var der en masse forskellig små spisesteder med en masse forskellige retter – nogle mere indbydende end andre. Blandt andet så vi et sted, hvor man kunne købe (og spise) nogle helt små og meget stegte hele kyllinger. Vi bestilte i stedet pancit og små lumpia – ikke så gode som bedstefars blev vi meget hurtigt enige om. Vi bestilte også en portion dybtstegte små krabber – de smagte faktisk ok, og Alexander fik da også spist en del.
Efterfølgende skulle vi en tur omkring banken, hvor Bedstefar skulle have indbetalt den sidste rate til Boholturen. Vi fik at vide, at det godt kunne tage lang tid, men hvor lang tid kan sådan noget tage tænkte vi. Vi blev klogere……. Efter laaaaaaang ventetid kørte Glenn os tilbage til lejligheden. Først hen på eftermiddagen ringede Bedstefar, og fortalte, at han var blevet færdig i banken. Godt man ikke skal ordne bankforretninger på Filippinerne.27. juni 2010
Kl. var 6 da vi vågnede første gang – lidt for tidligt, men vores indre ur var slået lidt ud af kurs. Med hjælp fra lidt tegnefilm faldt vi dog alle i søvn igen, og ca. kl. 10 hørte jeg lidt banken på døren. Troede i første omgang troede jeg (Lilli) at det var en af ungerne, som lå og bankede på væggen, først da lyden blev ved gik det op for mig, at det var Bedste, som var henne og høre om vi ville have morgenmad.
Mens vi spiste morgenmad blev vi enige om at gå en tur hen for at kigge på Festival Mall, som ligger mindre end 5 min. gang fra lejligheden.
Inden vi tog af sted ville vi lige kigge nærmere på poolen. Desværre var poolen ikke så god som forventet, idet der ved siden af vores lejlighedskompleks er ved at blive opført en tilsvarende bygning, og det eneste der forhindrede deres byggeaffald i at ende i poolen var et tyndt grønt plastiknet.
Efter en kort men varm gåtur var det dejligt at komme ind i det airconditionerede indkøbscenter. Vi tog en hurtig runde, hvor vi fik hævet penge, købt telefonkort og div. andre ”start-ting”.
Efter indkøbsturen mødtes vi alle med Bedstefars tidligere klassekammerater på resauranten Manong’s lige over for lejligheden. Vi bestilte en masse forskellige retter, bl.a Pork Sisig, Pancit Bihol, Chicken and Pork Adobo og en aubergine vendt i æg og krabbekød (tortang ……… ) – Uhm. Vi bestilte også nogle afsindig gode frugtshakes med vandmelon og mango – spørger man Natasha er favoritten helt klart den med mango. Der er vist allerede planer om at besøge Manong’s mere end en gang mens vi er her.
Da vi kom tilbage til lejligheden ville vi lige få styr på vores kufferter, så vi fik pakket ud, og indrettet vores ”klædeskab”/sofaen, så vi havde et overblik over vores tøjsituation. Børnene ville gerne ind og lege med bedsteforældrene, som her lejlighed lige ved siden af os, så Flemming og jeg udnyttede situationen og tog en lille tur tilbage til Festival Mall, for vi havde kun set en brøkdel tidligere på dagen. Hvis vi om formiddagen synes der var mange mennesker var det intet i forhold til antallet af mennesker kl. 19 om aftenen. Filippinerne bruger tilsyneladende indkøbscentrene på en helt anden måde end vi vesterlændinge. Inden vi vente tilbage til lejligheden tog vi nogle siopaos med, som vi delte med de andre, mens vi afsluttede dagen med en runde uno.
Mens vi spiste morgenmad blev vi enige om at gå en tur hen for at kigge på Festival Mall, som ligger mindre end 5 min. gang fra lejligheden.
Inden vi tog af sted ville vi lige kigge nærmere på poolen. Desværre var poolen ikke så god som forventet, idet der ved siden af vores lejlighedskompleks er ved at blive opført en tilsvarende bygning, og det eneste der forhindrede deres byggeaffald i at ende i poolen var et tyndt grønt plastiknet.
Efter en kort men varm gåtur var det dejligt at komme ind i det airconditionerede indkøbscenter. Vi tog en hurtig runde, hvor vi fik hævet penge, købt telefonkort og div. andre ”start-ting”.
Efter indkøbsturen mødtes vi alle med Bedstefars tidligere klassekammerater på resauranten Manong’s lige over for lejligheden. Vi bestilte en masse forskellige retter, bl.a Pork Sisig, Pancit Bihol, Chicken and Pork Adobo og en aubergine vendt i æg og krabbekød (tortang ……… ) – Uhm. Vi bestilte også nogle afsindig gode frugtshakes med vandmelon og mango – spørger man Natasha er favoritten helt klart den med mango. Der er vist allerede planer om at besøge Manong’s mere end en gang mens vi er her.
Da vi kom tilbage til lejligheden ville vi lige få styr på vores kufferter, så vi fik pakket ud, og indrettet vores ”klædeskab”/sofaen, så vi havde et overblik over vores tøjsituation. Børnene ville gerne ind og lege med bedsteforældrene, som her lejlighed lige ved siden af os, så Flemming og jeg udnyttede situationen og tog en lille tur tilbage til Festival Mall, for vi havde kun set en brøkdel tidligere på dagen. Hvis vi om formiddagen synes der var mange mennesker var det intet i forhold til antallet af mennesker kl. 19 om aftenen. Filippinerne bruger tilsyneladende indkøbscentrene på en helt anden måde end vi vesterlændinge. Inden vi vente tilbage til lejligheden tog vi nogle siopaos med, som vi delte med de andre, mens vi afsluttede dagen med en runde uno.
26. juni 2010
I flyveren på vej til Bangkok vågnede vi ligeså stille op, og efter morgenmaden var der ikke længe til vi landede i Bangkok lufthavn. Med en ventetid på 3 timer havde vi god tid til at finde rundt i lufthavnen, som flere steder var dekoreret med mange store og flotte orkideopsatser.
Da klokken endelig blev 8.25 var det blevet tid til at gå om bord på flyveren til Manila. Der var god plads i flyveren, og til hvert sæde var der en ”privat” skærm med forskellige spil og film. Det var et stort hit for Alexander. Inden vi landede i Manila fik vi udleveret told- og indrejsedokumenter. Der var mange felter at udfylde, men så gik ventetiden også lidt hurtigere. Lige inden vi landede blev der delt nogle flotte orkideer ud, som Natasha fik sat i håret. 
Bagageudleveringen gik problemfrit, og alle vores kufferter var heldigvis også nået frem til Manila. Bedstefar og Onkel Teddie kom og hentede os i lufthavnen, og det var dejligt at sætte os ind i bilen med aircondition efter en veloverstået flyvetur fra DK. Det var meget interessant at se, hvordan mange af filippinerne bor, og jeg tror godt, at børnene kunne se, at der de steder vi kom frem var stor forskel på hvordan vi bor og de lokale bor.
Efter et yderst tiltrængt bad kørte vi hen til Bedstefars søster – Ate Nene. Børnene havde også glædet sig til at møde nogen af dem, som de kun har set på billeder og hørt tale om.
Efter lækker, lækker mad blev der snakket og leget til den store guldmedalje. Natasha havde dog lidt ondt i maven, så hun tog den lidt med ro på sofaen, Alexander derimod løb rund sammen med Joelle, Tata, JM og Paolo. Han var drivvåd af sved, da vi senere på aftenen tog tilbage til lejligheden.
Hjemme igen afsluttede vi dagen med et spil uno, og ca. kl. 22 lokal tid, var vi mere end klar til at komme i seng.
Bagageudleveringen gik problemfrit, og alle vores kufferter var heldigvis også nået frem til Manila. Bedstefar og Onkel Teddie kom og hentede os i lufthavnen, og det var dejligt at sætte os ind i bilen med aircondition efter en veloverstået flyvetur fra DK. Det var meget interessant at se, hvordan mange af filippinerne bor, og jeg tror godt, at børnene kunne se, at der de steder vi kom frem var stor forskel på hvordan vi bor og de lokale bor.Efter et yderst tiltrængt bad kørte vi hen til Bedstefars søster – Ate Nene. Børnene havde også glædet sig til at møde nogen af dem, som de kun har set på billeder og hørt tale om.
Efter lækker, lækker mad blev der snakket og leget til den store guldmedalje. Natasha havde dog lidt ondt i maven, så hun tog den lidt med ro på sofaen, Alexander derimod løb rund sammen med Joelle, Tata, JM og Paolo. Han var drivvåd af sved, da vi senere på aftenen tog tilbage til lejligheden.Hjemme igen afsluttede vi dagen med et spil uno, og ca. kl. 22 lokal tid, var vi mere end klar til at komme i seng.
Abonner på:
Opslag (Atom)