22. juli 2010

Så kom dagen, hvor vi skal tage et vemodigt farvel med Koh Samui. Det har virkelig været den helt perfekte afslutning på en dejlig og uforglemmelig rejse.

Vi startede dagen med at pakke det meste af vores bagage sammen for der efter at gå ned og spise den sædvanlige dejlige morgenmad på hotellets terrasse med udsigten ned til vandet. Det bliver altså underligt at skulle spise havregryn der hjemme igen.

Næste punkt på dagens program var afprøvning og afhentning af tøj hos skrædderen og de sidste souvenirindkøb. Tøjet var helt perfekt – dejligt, for så skal Lilli ikke bruge tid på at finde tøj til brylluppet, når vi kommer hjem til Danmark. Da vi var færdige hos skrædderen, var der tid til at kigge nærmere på forretningen, som forhandlede de gode kopitasker. Vi havde været forbi 2 dage i træk, men der var bare lukket og slukket og gardinerne var trukket helt for, og nabobutikken vidste heller ikke om eller hvornår de lukkede op igen – ÆV, ÆV og 3 x ÆV, for det var bare det bedste sted at handle tasker. Desværre havde vi heller ikke heldet med os denne gang. Der var stadig lukket. I stedet fortsatte vi lidt længere ned ad Chaweng Road, for ud over souvenirs skulle vi også finde nogle små elastikker til Natashas fletninger, som var begyndt at se lidt tvivlsomme ud i enderne. Vi fandt både elastikker og souvenirs, så de par ting kunne vi også stryge af listen.

Det var efterhånden blevet tid til frokost, for vi skulle jo være tilbage på hotellet for at kunne tjekke ud kl. 14, og de allersidste ting skulle pakkes i kufferten. Vi fandt en restaurant, som efter sigende skulle være ”Lonley Planet Recommended”, der var også en del mennesker, men vi havde jo stadig 2 timer at gøre med, så det skulle nok kunne lade sig gøre, ikke? Desværre var der temmelig lang ventetid på maden, og først 12.50 havde vi fået den sidst ret serveret. Heldigvis var det ikke Natasha eller Alexander, for med deres tempo, var vi nok ikke blevet færdige helt så hurtige. Trods den langsomme servering var maden helt fin men alt for dyr i forhold til kvalitet. Kl. 13.05 havde vi betalt, og så var det hjem mod hotellet igen. Vi fik pakket vores ting ned, og nåede at tjekke ud til tiden.

Vores bagage kunne vi heldigvis få opbevaret i receptionen indtil vi skulle køres i lufthavnen. Så nu gik turen igen ned af vejen for at se lidt på de sidste butikker, få en sidste gang massage og så sikre os en tidlig aftensmad. Vi startede med at gå ned af vejen for at se butikker, men nåede ikke længere end den taskeforretning Lilli har længtes efter de sidste tre dage. Nu var den nemlig ÅBEN! Lillis nærmest fløj der ind, men så kom næste problem, hvad for nogle skulle hun nu vælge? Det tog sin tid med det lykkedes da til sidst at få tre tasker med hjem, Flemming måtte købe en tegnebog for at få prisen presset ned. Den tid Lilli brugte på at se på taske gjorde at vi ikke kunne nå at shoppe mere, men i stedet gik vi ind et sted og bestilte en fodmassage til hele familien. Det var rigtig skønt og ungerne nød det også. Natasha fik også ordnet negle på fingrene når nu vi alligevel sad der. Hun fik lavet manicure og efterfølgende dekoreret neglene med maling af blomster. Det blev rigtig flot, og hun nyder at blive nusset. Hvordan skal det ikke gå om bare nogle år? Faren fornemmer det kan gå hen og blive dyrt.

Efter massagen fik vi en tidlig aftensmad på den lille restaurant der efterhånden er blevet vores stamsted. Maden er god og rigtig billig. Da vi havde spist passede det lige med tiden til at gå tilbage til hotellet for at skiftet tøj og pakket taskekøbene i kufferterne.

I lufthavnen fik vi tjekket ind, men vi kunne kun tjekke ind til København, pokkers også, så skal vi alligevel slæbe al bagagen rundt i Kastrup lufthavn. Flyet til Bangkok var en times tid forsinket, men vi havde god tid inden afgangen med flyet til København så det var ikke noget problem. Der var gratis snacks og drikkevarer i lufthavnen på Koh Samui, så den ekstra ventetid blev bare brugt på at spise, og lægge de sidste billeder over på computeren. I Lufthavnen i Bangkok kom vi for første gang på turen til at gå lidt forkert til vores næste gate. Vi kom dog hurtigt på rette spor og fik fundet det rigtige sted. Der var en lille legeplads, hvor ungerne hurtigt fandt sammen med nogle andre danske børn, så den frygtede ventetid i de sene nattetimer gik meget hurtigere end forventet, og underne så vi ikke meget til, de legede med de andre. Med en halv times tid til vi skulle boarde gik vi ud for at bruge de sidste bath som vi ikke havde fået brugt endnu. Det blev ikke til alverden, da priserne i en lufthavn ikke ligger i den lave ende, men en lysestage til duft-olier og lidt slik til ungerne blev det da til.

Ombrod på flyet blev både ungerne og Flemming overmandet af trætheden. Der gik ikke lang tid før alle tre sov, og de nåede ikke at få den første mad-servering. Selv om det var tiltrængt med lidt søvn er Flemming ikke ret god til at sove den slags steder, så efter et par timer vågnede han igen og kunne selvfølgelig ikke falde i søvn igen, og så er de sidste 7-8 timer i et mørkt fly uden film altså lang tid.