torsdag den 8. juli 2010

27. juni 2010



Kl. var 6 da vi vågnede første gang – lidt for tidligt, men vores indre ur var slået lidt ud af kurs. Med hjælp fra lidt tegnefilm faldt vi dog alle i søvn igen, og ca. kl. 10 hørte jeg lidt banken på døren. Troede i første omgang troede jeg (Lilli) at det var en af ungerne, som lå og bankede på væggen, først da lyden blev ved gik det op for mig, at det var Bedste, som var henne og høre om vi ville have morgenmad.
Mens vi spiste morgenmad blev vi enige om at gå en tur hen for at kigge på Festival Mall, som ligger mindre end 5 min. gang fra lejligheden.
Inden vi tog af sted ville vi lige kigge nærmere på poolen. Desværre var poolen ikke så god som forventet, idet der ved siden af vores lejlighedskompleks er ved at blive opført en tilsvarende bygning, og det eneste der forhindrede deres byggeaffald i at ende i poolen var et tyndt grønt plastiknet.
Efter en kort men varm gåtur var det dejligt at komme ind i det airconditionerede indkøbscenter. Vi tog en hurtig runde, hvor vi fik hævet penge, købt telefonkort og div. andre ”start-ting”.
Efter indkøbsturen mødtes vi alle med Bedstefars tidligere klassekammerater på resauranten Manong’s lige over for lejligheden. Vi bestilte en masse forskellige retter, bl.a Pork Sisig, Pancit Bihol, Chicken and Pork Adobo og en aubergine vendt i æg og krabbekød (tortang ……… ) – Uhm. Vi bestilte også nogle afsindig gode frugtshakes med vandmelon og mango – spørger man Natasha er favoritten helt klart den med mango. Der er vist allerede planer om at besøge Manong’s mere end en gang mens vi er her. Da vi kom tilbage til lejligheden ville vi lige få styr på vores kufferter, så vi fik pakket ud, og indrettet vores ”klædeskab”/sofaen, så vi havde et overblik over vores tøjsituation. Børnene ville gerne ind og lege med bedsteforældrene, som her lejlighed lige ved siden af os, så Flemming og jeg udnyttede situationen og tog en lille tur tilbage til Festival Mall, for vi havde kun set en brøkdel tidligere på dagen. Hvis vi om formiddagen synes der var mange mennesker var det intet i forhold til antallet af mennesker kl. 19 om aftenen. Filippinerne bruger tilsyneladende indkøbscentrene på en helt anden måde end vi vesterlændinge. Inden vi vente tilbage til lejligheden tog vi nogle siopaos med, som vi delte med de andre, mens vi afsluttede dagen med en runde uno.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar