7. juli 2010

I dag var alle klar til en køretur i og omkring Muntinlupa. Bedstefar ville bl.a. gerne vise os den high school, hvor han i sin tid var elev. Så sammen med familien fra Norge kørte vi af sted fra Summitville.
Skolen havde naturligvis ændret sig en del siden Bedstefars tid. Der var kommet flere bygninger og ikke mindst flere elever til. Flere af eleverne fandt vores tilstedeværelse meget interessant og kiggede meget åbenlys i vores retning. Det var meget spændende at se skolen, og det var også dejligt at kunne høre forskellige små historier, fra Bedstefars skoletid.

Ikke langt fra skolen lå Manilas fængsel - Manila Bilibid Prison. Både fængslet og skolen ligger i et område, hvor langt de fleste beboere er ansatte i fængslet. Vi fik naturligvis ikke set fængslet ”intramuros” (inden for murene, jf. det gamle Manila), men en tur uden for murene var også helt fint for os.

Efter sightseeingturen var det efterhånden blevet frokosttid. Vi satte kursen mod StarMall. Dette mall udskilte sig en del fra de øvrige malls vi har besøgt. Der var mange små butikker med div. kopivarer, og det var også tydeligt, at flere af ”de lokale” gjorde deres indkøb her.
Efter frokost og lidt småindkøb vendte vi igen næserne mod familien i Summitville. Vi skulle mødes med Nelia og Lydia for at følges hen til kirkegården, hvor Bedstefars forældre begge er begravede. Kirkegården ligner langt fra en kirkegård, som vi kender dem i DK. Vi fik sat blomster og tændt lys, og efter et stykke tid ankom onkel Teddie, Violie, Ate Nene og Joseph også. Da vi kom tilbage til Summitville skulle vi for en gang skyld ikke køre med Glenn tilbage til lejligheden. Vi skulle prøve at køre med Jeepney – like real filippinos. 7 pesos pr. pers. Uanset , hvor langt du skal – så har alle vist råd til offentlig transport. Det var meget sjovt at lade sig transportere på den måde. Efter en indholdsrig dag, sluttede vi dagen af med lækker italiensk mad i Festival Mall – Old Spaghetti house var bestemt et besøg værd, og deres mangoshakes trækker bestemt heller ikke karakteren ned.
Eftersom vi var i Festival Mall ville vi lige tage omkring kjolebutikken for at følge op på Natashas kjole. Da vi kom ind i butikken spottede ekspedienten fra forleden os, og kom nærmest styrtende med Natashas kjole – den var klar, hvor heldig har man lov til at være. Natasha fik kjolen på, og den passede på en prik.
Da vi kom tilbage til lejligheden , faldt børnene nærmest omkuld i sengen, så Besserwizzer rematchen må vente til en anden dag.